Skovrejsning
 |
I den østligste del af Kaserneområdet - Skovbyen, blev der i april 2004 plantet en 12ha stor skov. Skoven har facon som et omvendt B, med ydersiden mod Østre Ringvej og indersiden mod Artilleristen og Østrefælled.
Skoven består af eg, bøg, blandet løvskov, Douglasgran samt nogle ubevoksede arealer til ophold og leg.
Rundt om skoven er der plantet et varieret skovbryn med stor andel af blommetræer og buske med bærsætninger som: slåen, vildæble, Sargents æble, hvidtjørn, syren, dunet gedeblad, hyld, fuglekirsebær.
|
|
Skoven er en offentlig skov med adgang for alle. I november 2003 blev der pløjet og grubbet til den nye skov, og i foråret 2004 blev skoven plantet.
Selvom en nytilplantet mark ikke minder meget om "skov", går det forbløffende hurtigt med at arealet ændrer karakter. Allerede efter et par år ligner det ikke længere agerjord. Efter 10 år vil et tilplantet areal have så høje træer, at man vil have en skovfornemmelse. Det skyldes blandt andet, at man i dag råder over effektiv teknik til at renholde arealer, og ikke mindst, at de landbrugsjorder, der i dag tilplantes er i en meget god gødningsmæssig stand. |
 |
 |
Plan over den 12 ha store skov i Skovbyen på Ringsted Kaserne. Mellem hver trætype anlægges stier i skoven. Der er også planlagt nogle små opholdes og legepladser for kommunens borgere i skoven.
VÆR = værnskov DGR = douglasgran BLØ = blandet løvtræ UBV = ubevokset |
Her ses Hedeselskabet i gang med plantning af skoven. April 2004.