Printemail

Begravelseshjælp

Begravelseshjælp er en kontant hjælp til dækning af udgifter i forbindelse med begravelse. Pengene udbetales sædvanligvis til boet, når skifterettens behandling af boet er afsluttet.

Hvordan søger jeg om begravelseshjælp?
Du kan søge om begravelseshjælp ved at udfylde en blanket om Begravelseshjælp. Blanketten udleveres i mange tilfælde hos bedemanden.
Til højre på siden under "Hent blanketter om dødsfald" finder du alle de blanketter, der kan benyttes ved dødsfald.

Blanketten sendes eller afleveres til Borgerservice.

Hvor stor er hjælpen?

Var den afdøde under 18 år, beløber begravelseshjælpen sig til 8.050 kr. (2011)

Var den afdøde over 18 år, bliver begravelseshjælpen beregnet ud fra størrelsen af afdødes (og eventuel efterlevende ægtefælles) formue. Begravelseshjælpen kan være op til 9.650 kr. i alt (2011). 
Var den afdøde født før den 1. april 1957, er begravelseshjælpen mindst 1.050 kr. uanset formuens størrelse.

Hvilke formuegrænser er der?

Begravelseshjælpen nedsættes gradvist, hvis følgende formuegrænser bliver overskredet:

  • var afdøde ugift og uden børn, er formuegrænsen 16.150 kr. (2011), og hjælpen bortfalder helt ved en formue på 25.800 kr.  (2011)
  • var afdøde gift eller efterlader sig børn under 18 år er formuegrænsen 32.250 kr. (2011), og hjælpen bortfalder helt ved en formue på 41.900 kr. (2011)
  • var afdøde under 18 år udbetales 8.050 kr. (2011) uanset barnets og forældrenes formueforhold.
 

Kontakt

Borgerservice

Nørregade 100, 4100  Ringsted
Tlf.: 5762 6262
Fax: 5762 6061
Send e-mail