Printemail

Beskyttelse af navn og adresse

Navne- og adressebeskyttelsen beskytter dig imod at folkeregistret og Det Centrale Personregister giver dit navn og adresse videre til private.

Navne- og adressebeskyttelse

Hvad beskytter det mod? 
Navne- og adressebeskyttelse giver beskyttelse mod  

  • videregivelse af oplysninger om navn og adresse
  • optagelse i en eventuel kommunal vejviser (lokalvejviserbeskyttelse)
  • udlevering af navne- og adresseoplysninger til forskere (forskerbeskyttelse)

Hvad beskytter navne- og adressebeskyttelse ikke mod?
Der er visse tilfælde, hvor du ikke har navne- og adressebeskyttelse, fx i forbindelse med henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, det vil sige reklamer o.lign. samt inddrivelsessager, hvis du har privat eller offentlig gæld.

Hvordan får jeg navne- og adressebeskyttelse?
I forbindelse med, at du skal flytte, kan du hurtigt og nemt søge navne- og adressebeskyttelse ved at henvende dig til Borgerservice og udfylde blanketten Anmodning om navn- og adressebeskyttelse.

Hvor længe gælder beskyttelsen?
Navne- og adressebeskyttelsen gælder for et år ad gangen. Du kan få perioden forlænget, ligesom du kan få navne- og adressebeskyttelsen ophævet, når du ønsker det.

Hvornår skal jeg kontakte Post Danmark og mit teleselskab?
Du skal kontakte Post Danmark og dit teleselskab, hvis du ønsker navne- og adressebeskyttelse der.  


 

 

Kontakt

Borgerservice

Nørregade 100, 4100  Ringsted
Tlf.: 5762 6262
Fax: 5762 6061
Send e-mail