Printemail

Kørselsordninger Movia

Foto: Ringsted Taxa
Trafikselskabet Movia har ansvaret for den kollektive bustrafik i Østdanmark.
En af opgaverne omhandler Behovsstyret Trafik, som har til opgave at sørge for at svært bevægelseshæmmede får samme tilbud som alle andre, selvom de ikke kan benytte busser og tog.

Behovsstyret Trafik tilbyder derfor kollektiv handicapkørsel fra dør til dør. Der vil ofte være flere passagerer med i vognen, og der vil af og til blive kørt en omvej.

Handicapkørsel omfatter kun kørsel til fritidsformål som eksempelvis besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter.

Kørsel til behandling eller terapi hos eksempelvis lægen, hospitalet, fysioterapeuten eller tandlægen udføres ikke af Movia. Mangler du transport til den slags formål, må du henvende dig til kommunen eller hospitalet. Er du i tvivl, kan du spørge din kommune.  

Hvem kan være med?
For at blive medlem af kørselsordningen skal følgende betingelser være opfyldt:
  • Du skal være så svært bevægelseshæmmet, at du ikke kan benytte de offentlige transportmidler.
  • Du skal være kørestolsbruger eller have et ganghjælpemiddel som eksempelvis rollator, gangbuk eller albuestokke. Kørestol eller ganghjælpemiddel skal være bevilget af det offentlige.
  • Du skal være fyldt 18 år.
  • Du skal have fast bopæl i Østdanmark (Sjælland, Lolland-Falster og Møn)

Andre handicappede kan kun komme med i kørselsordningen, hvis det i en ansøgning klart dokumenteres, at vedkommende ikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler med hjælp fra en ledsager. I de tilfælde skal den handicappede altid være ledsaget af en kompetent person, når kørselsordningen benyttes.

Du må være indforstået med, at der i forbindelse med behandlingen af din ansøgning om handicapkørsel kan være behov for at indhente oplysninger fra læge, hospital eller andet behandlingssted. 

Ansøgningsskemaet fås i Borgerservice.

 

Kontakt

Borgerservice

Nørregade 100, 4100  Ringsted
Tlf.: 5762 6262
Fax: 5762 6061
Send e-mail