Restance til Ringsted Kommune

På opkrævningskontoret i Ringsted Kommune arbejder vi på, at borgere og virksomheder får betalt deres gæld til Ringsted Kommune, hurtigst muligt. Restancerne kan vedrøre daginstitution, ejendomsskat, boligstøtte m.m.
Restancer til det offentlige
Rykker
Vi rykker 2 gange for de fleste krav og gebyret er oftest 250,00 kr. pr. rykker, da kommunen i modsætning til private virksomheder, har lovhjemmel til at opkræve relative store rykkergebyrer.
Afdragsordning
Det er inden for visse grænser muligt at få en afdragsordning.
Modregning
Ved restancer til det offentlige, er der mulighed for at modregne i udbetalinger fra det offentlige, jf. gældende regler, - f.eks. overskydende skat, børnefamilieydelsen m.m.
Krav til SKAT
Ved manglende betaling efter fremsendt rykker, oversendes sagen til SKAT til inddrivelse. Dette bevirker yderligere omkostninger og samtidig har SKAT mulighed for blandt andet, at pålægge din arbejdsgiver at tilbageholde en del af din løn, foretage udlæg i dine værdier og ejendele, indberette til RKI m.m.
Du kan kontakte SKAT's inddrivelsescenter på tlf. nr. 70 15 73 04.
Det centrale fordringsregister
Har du ikke betalt dine regninger til forfaldstidspunktet, vil der ske indberetning til det landsdækkende fordringsregister. Registreringen vil blive slettet, når restancen er betalt. Oplysninger i registret stilles til rådighed for andre offentlige myndigheder, såsom kommuner, politimyndigheder m.v. Du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig.