Printemail

UPPR

Udviklingsnetværket Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

                                           

Har du, din familie eller dit barn brug for rådgivning, kan du få hjælp her.

 

Du kan få hjælp hvis dit barn:

 

  • Ikke trives derhjemme, i børnehaven eller i skolen
  • Har svært ved at lære at tale eller hører dårligt
  • Har svært ved at lære og at følge med i skolen
  • Har svært ved sin motorik
  • Er i andre udviklingsmæssige vanskeligheder

 

Du kan også få hjælp hvis du f.eks. oplever:

 

  • At konflikter ender i frustrationer og dårlig stemning i familien
  • At det er svært at have en baby i huset
  • Krisesituationer som f.eks. dødsfald, alvorlig sygdom eller skilsmisse

 

Du kan ringe eller maile til os. Kontaktoplysningerne kan du se i infoboksen Kontakt  til højre her på siden.

 

Hvad kan du forvente af medarbejderne i UPPR?

 

Udviklingsnetværket PPR hjælper gennem samarbejde, dialog og bindende aftaler mellem familien og relevante fagpersoner.

 

Du kan trygt kontakte os, da alle henvendelser til UPPR er fortrolige. Vi kontakter kun andre myndigheder, hvis det er aftalt med dig.

 

Når du henvender dig til os, vil vi typisk spørge dig om du allerede har talt med børnehaven eller skolen. Hvis ikke, vil vi som regel foreslå, at vi gør det. Det gør vi fordi det er vigtigt at dem, der er sammen med barnet i dagligdagen bliver taget med på råd.

 

I UPPR ved vi rigtig meget om menneskelig udvikling, trivsel og læring. Men det er sammen med jer vi, i fællesskab, kommer frem til hvad løsningen skal være for jeres familie. Der er ikke to familier, der er ens. Derfor er det vigtigt at løsningen passer ind i jeres familie og til de mennesker, som skal hjælpe jer med at gennemføre ændringerne.

 

Kontakt

Udviklingsnetværket PPR

Hækkerupsvej 1, 4100  Ringsted
Tlf.: 5762 8220
Send e-mail