Printemail

Centerklasserne på Sdr. Parkskolen

billede af Sdr. Parkskolen
Hverdag i en centerklasse på Sdr. Parkskolen

Målgruppe.
Sdr. Parkskolens centerafdeling er et skoletilbud til normaltbegavede elever med høretab (CI, hørehæmmede og døve). Elever med tillægshandicap kan evt. optages efter særlig aftale.

Fysiske rammer.
Sdr. Parkskolen ligger i Ringsteds sydlige udkant med udsyn til det åbne land. Skolen er bygget i 70´erne. Bygningerne blev renoveret for ca. 7 år siden – nye tage, maling m.m. Skolen er en folkeskole for elever bosiddende i lokalområdet, folkeskole for elever med høretab (centerklasser) og folkeskole for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (k-klasser). Der er SFO for alle elevkategorier. Desuden er der et stort 10. klasse-center. Centerklasserne er placeret i bygningerne efter elevernes alder – ved siden af skolens andre klasser.

Personalesammensætning.
Skolen er stor og kompleks. Dette afspejler sig i personalesammensætningen. Den største faggruppe er lærerne. Derudover er der pædagoger, konsulenter, tandlæger, sekretærer og pedeller.

Hverdag og traditioner.
Centereleverne deltager i skolens hverdag på lige fod med alle de andre elever.

Formål og primær opgave.
Det tilstræbes, at centerelevernes skoledag bliver så normal som overhovedet muligt. Der stilles samme krav til deres adfærd og opførsel som til elever i de normale klasser. Der undervises i de almindelige skolefag. Undervisningen i centerklasserne er vidtgående specialundervisning – små klasser, individuel undervisning m.m. Kommunikationsformen tager hensyn til elevernes hørehandicap. Til døve elever anvendes tegnstøttet kommunikation. Til elever med brugbar hørerest anvendes dansk – evt. med støttetegn i begrænset omfang. Til elever med CI anvendes altid dansk.

Visitation og optagelse.
Eleverne optages for et år ad gangen. Ved nyindstillinger for kommende skoleår sendes papirer til skolen senest d. 15. januar. Der revisiteres i november/december. Skolen er selvvisiterende. Visitationsudvalget består af afdelingslederen, psykologen og tale-hørekonsulenten.

Lovgrundlag og pris.
Der henvises til Bekendtgørelse af lov om folkeskolen § 20.2.
Dagtakst pr. 1/1 – 2007 for skoletilbuddet i en centerklasse: 778, - kr (dagtakst i 365 dage)
SFO og transport er ikke inkluderet i denne pris.
Aftale om pris for elever med tillægshandicap aftales i hvert tilfælde efter en konkret vurdering af den pågældende elev.

 

Kontakt

Specialiserede tilbud

Hækkerupsvej 1, 4100  Ringsted
Tlf.: 5762 8272
Send e-mail