Printemail

Sdr. Parkskolen K-klasserne

billed fra en gård på Sdr. Parkskolen
Hverdag i klasser for børn med autismespektrumforstyrrelser.

Målgruppe:
Sdr. Parkskolens k-klasser er et skoletilbud for elever med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse (eller med tilgrænsende vanskeligheder).


Fysiske rammer:
Sdr. Parkskolen ligger i Ringsteds sydlige udkant med udsyn til det åbne land. Skolen er bygget i 70´erne. Bygningerne blev renoveret for ca. 7 år siden – nye tage, maling m.m. Skolen er en folkeskole for elever bosiddende i lokalområdet, folkeskole for elever med høretab (centerklasser) og folkeskole for elever i k-klasser. Der er SFO for alle elevkategorier. Desuden er der et stort 10. klasse-center. K-klasserne er placeret i bygning 1 og bygning 3 – ved siden af skolens andre klasser.


Personalesammensætningen:
Skolen er stor og kompleks. Dette afspejler sig i personalesammensætningen. Den største faggruppe er lærerne. Derudover er der pædagoger, konsulenter, tandlæger, sekretærer og pedeller.


Hverdag og traditioner:
K-eleverne deltager i skolens hverdag, i det omfang de magter det.


Formål og primær opgave:
Undervisningen er vidtgående specialundervisning, der tager hensyn til elevernes sociale vanskeligheder og til den særlige kommunikationsform disse elever har behov for (eleverne tænker meget konkret). Pædagogikken bygger på struktur, overblik, forudsigelighed og ros. Der anvendes anerkendende pædagogik. Der arbejdes på at bibringe eleverne en hensigtsmæssig forståelse af almene sociale situationer. Der undervises i almindelige skolefag og social træning.


Visitation og optagelse:
Eleverne optages for et år ad gangen. Visitationsudvalget består af afdelingslederen og psykologen.


Lovgrundlag:
Der henvises til Bekendtgørelse af lov om folkeskolen § 20.

 

Kontakt

Specialiserede tilbud

Hækkerupsvej 1, 4100  Ringsted
Tlf.: 5762 8272
Send e-mail