Printemail

Valdemarskolen N-klasserne

Billede af skolegården på Valdemarskolen
Hverdag i N-klassen - et tilbud til børn i 0. - 3. klasse med ADHD eller tilgrænsende diagnoser

Målgruppe:
Børn der går i 0.-3.klasse og som har en eller flere af nedenstående vanskeligheder:

  • normalt begavede børn med svingende funktionsniveauer.
  • børn med neurologisk betingede funktionsvanskeligheder.
  • børn med motoriske, sproglige eller sociale vanskeligheder.
  • børn med så massive neurologisk betingede funktionsvanskeligheder, at de kun kan fungere i en lille og overskuelig gruppe.
  • børn med vidtgående specialundervisningsbehov.



Fysiske rammer:
Undervisningen foregår i to store lokaler, hvor der er mulighed for at lave afskærmede og individuelle arbejdspladser.

Personalesammensætning:
Undervisningen planlægges af 1-3 lærere, en børnehaveklasseleder og 1 pædagog afhængig af elevantallet. Én børnehaveklasseleder og én lærer deler klasselærerfunktionen.

Hverdag og traditioner:
Dagen starter fælles for alle med dato, sang, morgenrunde og derefter en pause. Der arbejdes fra 9.15-12.55 med indlagte pauser. Undervisningen tilrettelægges henholdsvis som klasse-/ værksteds- og individuel undervisning.

Formål og primæropgave:

Børnene i N-klassen starter oftest som børnehaveklassebørn. Det er vores primære opgave at udrede det enkelte barn med henblik på fremtidigt skoletilbud i tæt samarbejde med forældre, PPR, evt. børnepsykiatrien og sagsbehandler. Nogle børn udsluses til normalklasse andre til anden form for specialundervisning.

Visitation/optagelse:
Børnene henvises typisk til N-klassen fra børnehaven, hvor de har haft store vanskeligheder og efterfølgende er blevet psykologtestet. Enkelte børn kommer efter et år i børnehaveklasse.

Pris:
Skoledel 142.000 kr./årligt – SFO-del 54.087 kr./årligt