Printemail

Bo- og Servicecenter Ringsted

Botilbud til voksne med handicap.

Bo- & Servicecenter Ringsted består af 2 afdelinger:

Bo- og Servicecenter Tusindfryd Bo- og Servicecenter Bengerds Allé

Tusindfryd

 

Bengerds Allé

                                  
Målgruppe

Center Ringsted er et Bo- & Servicetilbud for voksne personer med fysisk- eller psykisk funktionsnedsættelse.
På Centret bor der både mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på knap 50 år. Nogle af beboerne klarer mange opgaver selv, og andre får hjælp, støtte og vejledning til de fleste af dagligdagens funktioner. Nogle af beboerne er kørestolsbrugere. Hovedparten af beboerne har jobtilbud i Ringsted, og er derudover også aktive i deres fritid, deltager gerne i arrangementer, fritidsklub og ferieture. Kommunikationen er tilpasset den enkelte, hvorfor der kommunikeres på flere måder ud over det verbale sprog.

Fysiske rammer
Bengerds Allé
består af 4 huse beliggende på samme matrikel.
Alle huse er handicapvenligt indrettede.
Hvert hus er indrettet som bofællesskab med egen husholdning og til dels egen medarbejdergruppe. Hver beboer har eget værelse og er fælles om stue, køkken, bryggers, og 2 personer deles om 1 badeværelse. I hus 26, deles 6 personer om 2 badeværelser, hvoraf det ene er handicapindrettet bl.a. med badebriks. Dette hus er også indrettet med loft-lifte.

Til hvert hus hører egen terrasse og lille have, og desuden ligger husene omkring fælles have og opholdsplads, der er indrettet med grill, bålplads, springvand, træer, hække, fliser, samt kørestolsgynge. I det ene hus er der fællesrum til festligheder samt depotrum, hvor beboerne kan opbevare personlige ejendele (dog i begrænset omfang). Der er ligeledes et redskabs- og cykelskure.

Tusindfryd blev opført i 1991 og er beliggende i et villakvarter ikke langt fra centrum (ca. 1 km). Huset er i et plan. Der er 12 værelser fordelt i 2 bo-grupper. Størrelse på værelse varierer fra 13,6 til16 m2.
I hver bo-gruppe er der et fælleskøkken og opholdsstue. Der er 3 beboere om at dele et badeværelse.
Vi har en stor have, som er omgivet af hæk og hegn. Der findes gynger, haveborde og stole samt parasoller. Der er mulighed for offentlig parkering tæt på huset.

Personalesammensætning

Medarbejdergruppen består af pædagoger, omsorgsmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagogstuderende, pedel, rengøringsassistent, køkkenassistent, kontorassistent, afdelingsledere og centerleder.

Hverdag & traditioner

Hovedparten af beboerne har jobtilbud i Ringsted, og er derudover også aktive i deres fritid, deltager gerne i arrangementer, fritidsklub og ferieture.

Traditioner, Bengerds Allé

  • Sommerfest
  • Fastelavn
  • Beboer julefrokost
  • Julehygge


Traditioner, Tusindfryd

  • Forårs-brunch - Palmesøndag holder vi et brunch-arrangement for beboere, forældre og pårørende fra kl. 10-12.
  • Sommerfest på Tusindfryd - Der holdes en årlig sommerfest på Tusindfryd for beboere og deres pårørende. Sommerfesten er fastlagt til den første lørdag i september måned og foregår fra kl. 13-16.
  • Julehygge på Tusindfryd - Der holdes julehygge for beboere og pårørende på Tusindfryd den 3. søndag i advent kl. 15-17.


Formål og Primær opgave

  • At give beboerne mulighed for at få indfriet deres ønsker og behov, gennem et udviklende og inspirerende miljø, hvor selv- og medbestemmelse er en vigtig del af dagligdagen.
  • At vi altid samarbejder med relevante faggrupper, så vi bedre er i stand til at hjælpe lige netop de beboere vi har ansvaret for med deres ønsker og behov.

Visitation/optagelse
Henvendelse i forbindelse med visitation og optagelse skal ske til Ringsted Kommune eller Bo- og Servicecenter Ringsted

Lovgrundlag og pris
Det sociale center er oprettet og drives efter lov om social service § 71-77 og 79 i henhold til § 81, samt §§ 82, 83, 86, 92 og 111.