Printemail

10. klassecenter i Ringsted

Siden august 2001 har 10. klasserne i Ringsted Kommune være samlet på Sdr. Parkskolen, i nær tilknytning til uddannelsesinstitutionerne i området.
10. klassecentret er placeret i et særligt bygningsafsnit på Sdr. Parkskolen, og har sit eget selvstændige hjemmeområde, med bl.a. egne lokaler, fællesareal med cafémiljø, egne udearealer og eget kontor til ledelse og elev-/brugerråd.

Lokalerne er indrettet med nyt inventar og udstyret med tidssvarende it-udstyr. Tanken er at skabe et fleksibelt studiemiljø, hvor de unge i vid udstrækning får mulighed for selv at være med til at bestemme indhold og rammer.

Hvordan foregår undervisningen?
10. klasse er sammensat af obligatorisk undervisning i 3 fag, som du skal have, selvvalgte temalinjer, valgfag, tilbud om brobygning til forskellige ungdomsuddannelser, mulighed for praktik, samt studie og erhvervsvejledning. Du kan i hvert enkelt prøvefag vælge at gå op til folkeskolens afgangsprøve (FSA), eller folkeskolens 10. klasseprøve (FS10).
I starten af skoleåret vil der være introdage, senere i forløbet lejrskole og efter fælles aftale og beslutning evt. udlandsrejse.

Tilbud om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne

Brobygning betyder, at en del af undervisningen foregår på en af ungdomsuddannelserne enten et samlet forløb på 4 uger, eller 2 dage om ugen i en periode på 10 uger. Undervisningen på brobygningsforløbene tilrettelægges i et nært samarbejde med lærerne på 10. klassecentret.

Mere information
Du kan kontakte 10. klassecenteret på Sdr. Parkskolen.
 

Kontakt

Børne- og Kulturforvaltning

Hækkerupsvej 1, 4100  Ringsted
Tlf.: 5762 6200
Fax: 5762 6210
Send e-mail