Ansøgning om tilskud til frivilligt socialt arbejde i 2012
Jvf. §18 i Lov om Social Service har organisationer, foreninger og grupper af borgere mulighed for at søge midler i Ringsted Kommune til støtte til aktiviteter, der fremmer den sociale indsats for borgere i kommunen. Kultur- og Trivselsudvalget fastsætter hvert år kriterierne for prioriterede indsatsområder.
Indsatsområder er:
- Misbrugsområdet ved Café Dagmar
- Integrationsrådet
- Træning og sundhedsfremme på kommunens plejecentre
- Ældre, handicappede og særligt udsatte grupper
- Aktiviteter i lokalområdet
- Foreninger udenfor Ringsted Kommune, såfremt deres aktiviteter kommer Ringsted kommunes borgere til gode.
Du er velkommen til at kontakte Frivillighedskonsulent Dil Bredholt for at høre nærmere.
Eksempler på aktiviteter der tidligere har modtaget støtte
Sociale aktiviteter for blinde, busture og foredrag for ældre, sociale arrangementer for døve og hørehæmmede, motion og velvære for kriseramte kvinder og deres børn samt forskellige aktiviteter i patientforeninger.
Integration
Ansøgning om §18 midler til projekter, der vedrører integrationsområdet skal benytte et særligt ansøgningsskema (benyt link her på siden øverst til højre). Bemærk det skal være det aktuelle ansøgningsskema for 2012 der benyttes for at komme i betragtning.
Ansøgning
Skal ske på skema, som kan rekvireres ved henvendelse til Dil Bredholt, eller skema kan hentes ved at klikke på linket øverst i højre hjørne her på siden. Bemærk det skal være det aktuelle ansøgningsskema for 2012 der benyttes for at komme i betragtning.
Der ydes ikke støtte til forplejning eller til lokaler.
For at kunne modtage betaling fra en offentlig myndighed, skal foreningen have et CVR-nummer og en NemKonto. Læs mere om hvordan det oprettes, hvis foreningen ikke allerede har det, ved at klikke på linket øverst til højre her på siden.
Ansøgningsfrister til §18 midler
Ansøgningsfrist 1. marts 2012.
Næste ansøgningsfrist ca 1. september 2012.