|

|
Bøgen springer snart ud
Foråret er på vej. Inden længe begynder bøgen at folde sine blade ud. Når solens stråler filtreres gennem det nyudsprungne lysegrønne bøgeløv opstår en helt særlig stemning – det er indbegrebet af dansk forår.
|
|

|
Hvidblomstrende skovbryn og hegn
Mirabelle og slåen er blandt de første som blomstrer og det varer ikke ret længe før de står i fuldt flor. Lidt senere kommer hæg og kirsebær.
På fotoet ses en blomstrende hæg i skovbrynet. |
|

|
Hvid anemone
Fra midten af april dækkes skovbunden i ældre bøgeskove af anemoner. Anemonen skyder fra underjordiske rodstængler, hvor den oplagrer næring fra sæson til sæson. På denne måde bliver den i stand til at sætte blade og blomster i det tidlige forår før bøgeskoven springer ud og lægger skovbunden hen i skygge. Anemoner er knyttet til den næringsrige muld i bøgeskove. Hvis bøgeskoven vokser på mager bund, er der ingen Hvide anemoner.
|
|

|
Varianter af hvid anemone
Den hvide anemones blomster varierer både i størrelse og farve. Dette skyldes at der er forskellige genetiske variationer af den hvide anemone. I bl.a. Allindelille Fredskov ses grupper af anemoner hvor blomsterbladene har en mere violet farve. Det er især bagsiden af blomsterbladene som er stærkt farvede. |
|

|
Den gule anemone
På den næringsrige, fugtige muld i løvskove kan den gule anemone ses – ofte i ’selskab’ med den hvide anemone. Planten ligner den hvide anemone, men er ofte spinklere. Den gule anemone er let at kende på de stærkt gule blomster. |
|


|
Blå anemone
Ringsted er kendt for at have et kalklag i undergrunden over større områder. I Allindelille Fredskov ligger dette kalklag visse steder så højt, at det giver ideelle betingelser for udbredelsen af den blå anemone. Blå anemone blomstre i marts – april. Her i begyndelsen af april kan man se større områder med den blå anemone i Allindelille Fredsskov.
Den blå anemones løv kendes på de 3-lappede mørkegrønne blade.
Alle tre arter af anemone hører til ranunkelfamilien.
|
|

|
Hulrodet lærkespore
Hulrodet lærkespore hører sammen med Hvid anemone til blomsterfloret i den næringsrige muld i bøgeskovene i april og ind i maj måned. Lærkespore blomstrer samtidig med den Hvide anemone. Planten skyder op fra en rodknold som er hul i midten. Deraf navnet. Blomsterne varierer i farve fra hvid til forskellige nuancer af violet. |
|

|
Viol
I løvskovene ses også hist og her violer. Den mest almindelige viol i skovene er skov-viol og krat-viol. De blomstrer i perioden marts til maj.
Violerne skyder frem i det tidlige forår fra de underjordiske rodstængler, hvori næringen oplagres fra år til år.
|
 |
Kodriver
I løvskove på fugtig bund ses hist og her grupper af kodriver. Kodriver hører til primula-familien. Fra denne familie kender vi også mange dyrkede former i varierede farver.
Kodriver er flerårig. Planten skyder frem om foråret fra tykke underjordiske rødder, hvori den gemmer næringen fra år til år.
|
 |
Stor konval
Stor konval kendes også under navnet Salomons segl. Stor konval hører til liljefamilien. Planten kendes på den buede stængel hvorfra de ovale blade udgår. Blomster hænger ned fra stænglen.
Stor konval forekommer på muldjord i løvskovene. Den blomstre i maj – juni og sætter senere giftige, sorte bær.
|
 |
Firblad
Firblad hører ligesom Stor konval til liljefamilien. Den er kendetegnet ved de 4 ovale, tilspidsende blade som sidder tæt sammen i en krans. Den enlige blomst i midten er gulgrøn. Den blomstrer i maj – juni. Senere sættes sorte, giftige bær. Forekommer på fugtig, kalkholdig skovbund som i f.eks. Allindelille Fredskov.
|
 |
Bingelurt
Bingelurt vokser ofte i tætte kolonier. Den kendes på den oprette stængel med lancetformede, savtakkede, blanke blade. Blomsterne er uanseelige, gulgrønne.
Bingelurt blomstrer fra februar til maj. Planten vokser i løvskove på muldbund.
|
|
|
Bøg
Her ses begyndelsen til en ny bøgeskov ! Lige nu spirer i tusindvis af nye bøgeplanter frem. De kendes på deres kimblade (de første sæt blade), som er ovale, læderagtige og mørkegrønne.
|
 |
Sommerfugle
De sommerfugle som har overvintret på beskyttede steder, er klar til at flyve ud nu hvor lufttemperaturen og solen giver varme. Efter en lang vinter i dvale er der behov for at finde føde så de kan blive klar til at lægge æg så næste generation kan sikres. |