Oplevelser i naturen netop nu

	Snedækket landskab Når landskabet bliver snedækket er der nye muligheder for naturoplevelser. Landskabsoplevelsen ændrer sig markant.
	Dyrene er pga. kulden mindre aktive for at spare på energien. Men når de færdes, sætter de spor i sneen. Prøv at gå på opdagelse og se hvor mange forskellige dyrespor I kan finde. Nedenfor er vist et lille udvalg af forskellige dyrespor.
	Fasanspor Fasan træffes både i det åbne land og i skovene. Fasanen efterlader sig et spor, hvor man kan se alle 4 tæer. Sporet er mellem 6,5 og 9 cm langt og 8 cm bredt. De længste spor afsættes af hanen (kokken) mens hønen afsætter de mindre spor.
	Andespor Spor af ænder er der størst mulighed for at se i sneen nær søer med åbent vand. Det er næsten umuligt at skelne de forskellige ande-arters spor fra hinanden. Karakteristisk for svømmeændernes (gråand, knarand, skeand, krikand og atlingand) spor er, at den midterste tå er den længste og at både ydertå og indertå er svagt buede. Hos dykænderne (taffeland, hvidøjet and, troldand og hvinand) er ydertåen den længste. Foto viser spor afsat af en svømmeand (gråand).
	Ringdue En ringdue er landet i den dybe sne. Det er tydeligt at se mærkerne fra vingerne. Ringduen er den mest almindelige dueart i Danmark. Ringduen er blågrå med hvide tegningerne på vingerne og en hvid ’ring’ om halsen. Ringduen kaldes også for skovdue. Den lever af frø, skud og knopper, men kan også tage smådyr.
	Solsortespor Solsorten er en ganske almindelig fugl i haver og parker. Der er mange småfugle som afsætter spor i næsten samme størrelse. Det kan derfor være næsten umuligt at bestemme fuglearten ud fra sporet. Nogle fugle bevæger sig i gang, hvor fødderne sættes skiftevis i jorden. Andre fuglearter bevæger sig i hop. Dette gælder bl.a. solsorten, hvor sporene står parvis tæt ved hinanden i sneen.
	Rådyr- eller dådyrspor Rådyret er det mest udbredte hjortedyr i Danmark og i det øvrige Europa. I skovene omkring Ringsted er der både rådyr og dådyr. På sporet kan det være vanskeligt at skelne de 2 hjortearter fra hinanden. Rådyret afsætter det mindste spor; 3,5 til 4,5 cm langt mens dådyret afsætter et spor på 5,5 til 7,5 cm. Man kan tydeligt se aftrykket af klovene. På fotoet ses også aftrykket af biklovene, som sidder en smule højere i forhold til klovene.
	Rævespor Ræven afsætter et elliptisk spor med tydelige klomærker. Forfodsporet er 5 cm langt og 3 til 4 cm bredt. Bagfodsporet har samme bredde, men er lidt kortere. Aftrykket fra trædepuderne under de to midterste tæer sidder så langt fremme, at de slutter hvor aftrykket fra trædepuderne under de to yderste tæer begynder. Endelig ligger mellempuden (den store trædepude) så langt tilbage, at aftrykket fra denne er tydelig adskilt fra de øvrige trædepuder. Herved kan man skelne rævens spor fra tamhundens.
	Musespor Musenes søgen efter føde over sneen kan ses som tætte spor. Aftrykket er 2,3 til 2,7 cm langt og ca. 1 cm bredt. Ned gennem midten af sporet dannes en smal fuge – det er afsat af den lange hale. Her er musen kommet op af sit hul og løbet ud for at søge føde.
	Detalje af musespor Detalje af musespor i sneen. Musens hale er afsat som en fuge i midten og man kan se at musens hale er svinget ud til den ene side et par gange.
	Mus under sneen Her har en mus været ude at søge efter føde under sneen.
	Fuglefodring Naturens madkammer af frugter og bær udgør livsgrundlaget for de vilde dyr om vinteren. Men vi kan hjælpe dem gennem denne årstid, hvor der er knaphed på føde ved at lægger foder ud i haven. Et foderhus eller en foderautomat med fuglefrø kan hjælpe mange fugle gennem vinteren samtidig med, at vi kan få lejlighed til at se fuglene lidt tættere på, end vi er vant til. Måske kommer der også nogle sjældnere fugle til foder-brættet. Især solsorte er glade for at spise æbler.
	Egern Vinterfodring af fugle tiltrækker ikke kun fugle. Små gnavere som egern, kan få stillet sulten ved foderpladsen. Her er et almindeligt, rødt egern i gang med en mejsebold. Egern lever især af nåletræsfrø, nødder, olden og svampe. I fuglenes yngletid kan de undertiden tage æg og fugleunger.

Vindmølle

Snedækket landskab

Når landskabet bliver snedækket er der nye muligheder for naturoplevelser. Landskabsoplevelsen ændrer sig markant.

Ringsted Å

Dyrene er pga. kulden mindre aktive for at spare på energien. Men når de færdes, sætter de spor i sneen. Prøv at gå på opdagelse og se hvor mange forskellige dyrespor I kan finde. Nedenfor er vist et lille udvalg af forskellige dyrespor.

Fasanspor

Fasan træffes både i det åbne land og i skovene.

Fasanen efterlader sig et spor, hvor man kan se alle 4 tæer. Sporet er mellem 6,5 og 9 cm langt og 8 cm bredt. De længste spor afsættes af hanen (kokken) mens hønen afsætter de mindre spor.

Andespor

Spor af ænder er der størst mulighed for at se i sneen nær søer med åbent vand.

Det er næsten umuligt at skelne de forskellige ande-arters spor fra hinanden. Karakteristisk for svømmeændernes (gråand, knarand, skeand, krikand og atlingand) spor er, at den midterste tå er den længste og at både ydertå og indertå er svagt buede.

Hos dykænderne (taffeland, hvidøjet and, troldand og hvinand) er ydertåen den længste.

Foto viser spor afsat af en svømmeand (gråand).

Ringdue

En ringdue er landet i den dybe sne. Det er tydeligt at se mærkerne fra vingerne.

Ringduen er den mest almindelige dueart i Danmark. Ringduen er blågrå med hvide tegningerne på vingerne og en hvid ’ring’ om halsen.

Ringduen kaldes også for skovdue. Den lever af frø, skud og knopper, men kan også tage smådyr.

Solsortespor

Solsorten er en ganske almindelig fugl i haver og parker. Der er mange småfugle som afsætter spor i næsten samme størrelse. Det kan derfor være næsten umuligt at bestemme fuglearten ud fra sporet. Nogle fugle bevæger sig i gang, hvor fødderne sættes skiftevis i jorden. Andre fuglearter bevæger sig i hop. Dette gælder bl.a. solsorten, hvor sporene står parvis tæt ved hinanden i sneen.

Rådyr- eller dådyrspor

Rådyret er det mest udbredte hjortedyr i Danmark og i det øvrige Europa. I skovene omkring Ringsted er der både rådyr og dådyr. På sporet kan det være vanskeligt at skelne de 2 hjortearter fra hinanden. Rådyret afsætter det mindste spor; 3,5 til 4,5 cm langt mens dådyret afsætter et spor på 5,5 til 7,5 cm. Man kan tydeligt se aftrykket af klovene. På fotoet ses også aftrykket af biklovene, som sidder en smule højere i forhold til klovene.

Rævespor

Ræven afsætter et elliptisk spor med tydelige klomærker. Forfodsporet er 5 cm langt og 3 til 4 cm bredt. Bagfodsporet har samme bredde, men er lidt kortere.

Aftrykket fra trædepuderne under de to midterste tæer sidder så langt fremme, at de slutter hvor aftrykket fra trædepuderne under de to yderste tæer begynder. Endelig ligger mellempuden (den store trædepude) så langt tilbage, at aftrykket fra denne er tydelig adskilt fra de øvrige trædepuder. Herved kan man skelne rævens spor fra tamhundens.

Musespor

Musenes søgen efter føde over sneen kan ses som tætte spor. Aftrykket er 2,3 til 2,7 cm langt og ca. 1 cm bredt. Ned gennem midten af sporet dannes en smal fuge – det er afsat af den lange hale.

Her er musen kommet op af sit hul og løbet ud for at søge føde.

Detalje af musespor

Detalje af musespor i sneen. Musens hale er afsat som en fuge i midten og man kan se at musens hale er svinget ud til den ene side et par gange.

Mus under sneen

Her har en mus været ude at søge efter føde under sneen.

Fuglefodring

Naturens madkammer af frugter og bær udgør livsgrundlaget for de vilde dyr om vinteren. Men vi kan hjælpe dem gennem denne årstid, hvor der er knaphed på føde ved at lægger foder ud i haven. Et foderhus eller en foderautomat med fuglefrø kan hjælpe mange fugle gennem vinteren samtidig med, at vi kan få lejlighed til at se fuglene lidt tættere på, end vi er vant til. Måske kommer der også nogle sjældnere fugle til foder-brættet.

Især solsorte er glade for at spise æbler.

Egern

Vinterfodring af fugle tiltrækker ikke kun fugle. Små gnavere som egern, kan få stillet sulten ved foderpladsen. Her er et almindeligt, rødt egern i gang med en mejsebold.

Egern lever især af nåletræsfrø, nødder, olden og svampe. I fuglenes yngletid kan de undertiden tage æg og fugleunger.