Kultur for børn

I Ringsted Kommune har børn og unge mulighed for at deltage i mange forskellige kulturaktiviteter.
Det er vigtigt for Ringsted Kommune at børnene og de unge får et bredt tilbud indenfor kulturområdet. De mange kulturtilbud børn og unge kan opleve og deltage i, er med til at give nye kompetencer, nye oplevelser og muligheder for at få nye venner.
Aktiviteterne indenfor musik, drama, dans, computer og billedkunst er samlet under ét - nemlig i Ringsted Musik- og Kulturskole. Læs mere om, hvad vi kan tilbyde dig på Ringsted Musik- og Kulturskoles hjemmeside ved at bruge linket til højre.
Herudover byder Ringsted Bibliotek og Ringsted Museum (Historiens Hus) også på mange kulturoplevelser for børn, se mere om de spændende muligheder på hjemmesiderne ved at bruge linket til højre.
Ungdomsskolen tilbyder også kulturaktiviteter for alle unge i Ringsted Kommune fra og med 7. klasse - 18 år. Ungdomsskolen tilbyder en masse spændende rejser, oplevelser, weekendture og klubaktiviteter. Læs mere om de mange muligheder ved at bruge linket til højre.
Er du interesseret i at vide noget om, hvad der foregår på landsplan indenfor børnekulturen, så brug linket til højre Børne & kulturportalen.
Musik i Tide - professionelle koncerter til skoleeleverne.
I skoleåret 2010/2011 er Ringsted Kommune igen med i den landsdækkende ordning Musik i Tide (Levende Musik i Skolen). Det er endnu ikke alle skoler der har valgt at benytte tilbuddet, men de skoler der er med vil opleve et professionelt materiale til de professionelle koncerter der vil finde sted i Ringsted Kommune i det kommende skoleår.