Printemail

Beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet

Kvalitetsstyringssystemet i Ringsted Kommune på natur- og miljøområdet dækker i alt 12 forskellige love. Ca. 20 medarbejdere fra Teknisk Forvaltning er omfattet af kravene i systemet.

Kvalitetsstyringssystemet er beskrevet i en elektronisk kvalitetshåndbog, som er opdelt i flere håndbøger:

 

1. Håndbog for tværgående procedurer

I håndbogen for tværgående procedurer er der samlet de procedurer og dokumenter, som er af overordnet karakter for hele kvalitetsstyringssystemet.

 

2. Håndbog for fagprocedurer

I håndbogen for fagprocedurer er der samlet de procedurer og dokumenter, som er orienteret mod den konkrete sagsbehandling. Håndbogen er organiseret efter fagområder.

 

3. Bilagshåndbog

I håndbogen er der samlet de bilag, fx i form af skabeloner, tjeklister mv., som sagsbehandleren og den systemansvarlige kan anvende i det daglige arbejde. Hvert et bilag i håndbogen er tilknyttet en eller flere procedurer i enten den tværgående eller den faglige håndbog. Håndbogen er organiseret efter fagområder.

 

4. Linkhåndbog

I linkhåndbogen er der samlet en række links, som kan anvendes i den tværgående eller den faglige håndbog. Linkene kan fx være lovhenvisninger til Schultz lovguide, eller andre henvisninger til informationer på internettet/intranettet, som skønnes at være af varig karakter. Håndbogen er organiseret efter lovområde.

 

Kvalitetsstyringssystemet anvendes ved sagsbehandling efter følgende lovområder:

  • Lov om miljøbeskyttelse
  • Lov om vandforsyning mv.
  • Lov om forurenet jord
  • Lov om kemiske stoffer og produkter
  • Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv.
  • Lov om råstoffer
  • Lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
  • Lov om naturbeskyttelse
  • Lov om vandløb
  • Lov om sommerhus og campering mv.
  • Lov om planlægning, angående VVM-sager
  • Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug

Kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at borgere og virksomheder oplever, at kommunens opgavevaretagelse på natur- og miljøområder gennemføres og dokumenteres på en sådan måde, som er kendetegnet ved høj målopfyldelse, faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed. Det skal være med til at sikre, at lovgivningens krav og almindelig god forvaltningsskik følges og at kvalitetsstyringssystemet som et led i den øvrige planlægning og udvikling regelmæssigt evalueres og tilpasses. Dette med henblik på at sikre systemets fortsatte effektivitet og egnethed til at nå den fastsatte kvalitetspolitik og kvalitetsmål.

 

  Find dine informationer på kort