Printemail

Bræmmer langs vandløb

Bræmmer
Der skal være 2 meter dyrkningsfri bræmme langs vandløb

Langs naturlige og/eller højt målsatte vandløb skal der være en udyrket bræmme på 2 meters bredde. Bræmmen må ikke dyrkes eller jordbehandles
Formålet med bræmmen er at bevare vandløbets brink i en stabil tilstand og dermed beskytte brinken blandt andet mod udskridning i forbindelse med anvendelse af maskiner. En stabil brink medfører, at tilførslen af sand og jord til vandløb nedbringes – dels fordi brinken beskyttes mod udskridning, dels fordi bræmmens planter virker som filter ved overfladisk afstrømning fra markerne.


Reglen gælder i landzone og omfatter forbud mod jordbehandling, dyrkning, anbringelse af hegn, terrænændring og opførelse af bygværker. Reglen gælder også for jordbehandling, der ikke foretages i forbindelse med dyrkning. Slæt af græs er tilladt i bræmmen, men skal ske uden risiko for udskridning. Afgræsning er også tilladt, men det er ikke tilladt at opstille nyt hegn i bræmmen med mindre vandløbsmyndigheden (kommunen) ved en konkret afgørelse påbyder dette, eller det fremgår af vandløbsregulativet for det pågældende vandløb, at opsætning af hegn er tilladt. Vedligeholdelse af eksisterende hegn er tilladt.
2 meter bræmmen skal måles fra den øverste kant af vandløbets brink (også kaldet kronekant). Se tegning.
Kommunen kan ikke give dispensation for bræmmebestemmelsen.

Ringsted Kommunes forpligtigelse til vedligeholdelse af offentlige vandløb omfatter ikke vedligeholdelse af 2 meter bræmmen.


Naturlige vandløb er omfattet


Store vandløb er man ikke i tvivl om – de er omfattet af reglen. Men de fleste små vandløb er faktisk også omfattet. Reglen om 2 meter bræmmer gælder nemlig for naturlige vandløb. Ved naturlige vandløb forstås de vandløb, som er dannet fra naturens hånd – også selvom de efterfølgende er rettet ud, uddybet eller lignende. Ifølge vejledningen om 2 meter bræmmer (se nedenstående) bør følgende kriterier indgå i vurderingen af, om et vandløb er naturligt: Vandløbet findes på gamle kort og/eller vandløbet ligger i en vandløbsdal. I Ringsted Kommune lægger vi stor vægt på, om vandløbet findes på kort fra sidste halvdel af 1800-tallet. Og det er der mange af de små vandløb, der gør – også selvom de i vore dage karakteriseres som grøfter!

Store vandløb er man ikke i tvivl om – de er omfattet af reglen. Men de fleste små vandløb er faktisk også omfattet. Reglen om 2 meter bræmmer gælder nemlig for naturlige vandløb. Ved naturlige vandløb forstås de vandløb, som er dannet fra naturens hånd – også selvom de efterfølgende er rettet ud, uddybet eller lignende. Ifølge vejledningen om 2 meter bræmmer (se nedenstående) bør følgende kriterier indgå i vurderingen af, om et vandløb er naturligt: Vandløbet findes på gamle kort og/eller vandløbet ligger i en vandløbsdal. I Ringsted Kommune lægger vi stor vægt på, om vandløbet findes på kort fra sidste halvdel af 1800-tallet. Og det er der mange af de små vandløb, der gør – også selvom de i vore dage karakteriseres som grøfter!

 

Sådan finder du de gamle kort:


Hvis man er i tvivl, kan de gamle kort findes her på hjemmesiden: Klik på ”Info på kort” øverst på siden og vælg ”Ringsted Kommune – dynamisk kort”. På den nye side, der åbner, kan der søges på adresse ved at klikke på ”Søgefunktioner”. Klik på knappen ”1:” og vælg et målforhold fra 1:1000 til 1:10000 (ved et sådan målforhold vil de historiske kort normalt blive vist). Sæt markering ud for ”Historiske kort” i boksen til venstre.

 

Højt målsatte vandløb er omfattet


Også vandløb, der er højt målsatte med hensyn til et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv, er omfattet af reglen om 2 meter bræmmer.
Målsætning for vandløb er fastlagt i Ringsted Kommunes kommuneplan for 2009-2020 og regionplan 2005 fra Vestsjællands Amt. Denne målsætning er gældende indtil der i løbet af de næste par år kommer en vandplan. Se mere om målsætning her. I kommuneplanen/regionplanen er målsætningen fastlagt på to forskellige måder:
• For en del vandløb (typisk de større) er målsætningen særskilt nævnt.
• Men derudover har vandløb, som ikke er nævnt, en basismålsætning (høj målsætning).
I kommuneplanen/regionplanen defineres vandløb som alle render, der indeholder vand en så stor del af året, at de har betydning som levested for det naturlige dyre- og planteliv, som trives i vandløb. Det betyder, at også gravede vandløb, der ikke er naturlige, er omfattet af høj målsætning og dermed krav om 2 meter bræmmer.

 


Sådan finder du oplysning om vandløb med særskilt målsætning:


Hvilke vandløb, der har særskilt målsætning jævnfør regionplan 2005, kan findes via miljøportalen: Klik på ”Arealinformation” og klik derefter på ”Søg efter data på kort”. I værktøjslinjen øverst på hjemmesiden klikkes på pil ned ved siden af teksten ”Landsdækkende”. Blandt de derved fremkomne muligheder vælges ”Vestsjælland”. På kortet over Vestsjælland, som fremkommer, søges eller vælges det kortudsnit, man ønsker oplysninger om. Herefter klikkes på teksten ”Regionplan 2005: Sø og å” i kolonne til venstre. Sæt markering ud for målsatte vandløb. På kortet fremkommer nu målsætningen for de vandløb, der har særskilt målsætning.

Bemærk dog at alle vandløb derudover har basismålsætning (høj målsætning) jævnfør selve teksten i regionplan 2005 for Vestsjællands Amt.
Oplysning om hvilke vandløb, der har særskilt målsætning kan også findes her på hjemmesiden. Kort beskrivelse: ”Info på kort” -> ”Ringsted Kommune – dynamisk kort” -> ”Kommuneplan 2009 – Landområdet” -> ”Vand (KP2009)” -> ”Målsatte vandløb (Regionplan 2005)”. De samme vandløb som i regionplanen fremkommer – dog uden markering af hvilken målsætning, der er tale om.

 

Dyrt at overtræde


Ud over en indskærpelse, samt eventuel politianmeldelse med bødekrav i gentagelsestilfælde, kan det blive dyrt at overtræde reglen om 2 meter bræmmer. Kommunen er nemlig forpligtiget til at indberette overtrædelsen i forhold til reglerne om krydsoverensstemmelse (KO). Derfor kan selv en lille mangel i bræmmearealet let risikere at koste 1 % af enkeltbetalingen for landbrugsbedriften.

 

Mere information


Naturstyrelsens vejledning om bræmmer langs vandløb og søer fra januar 2002 giver et godt overblik over detaljerne i reglen om 2 meter bræmmer. 

 

Beregning af bræmmer