Printemail

Tobaksprojektet

Ringsted Kommune deltager sammen med Holbæk, Odsherred, Slagelse, Kalundborg og Sorø i et flerstrenget tobaksprojekt. Projektet skal være afsluttet den 31. december 2008.
Projektet er en flerkommunal implementering af modellen "10 skridt til tobaksforebyggelse - den gode kommunale model" - herunder integration af de metodiske erfaringer fra det tidligere Vestsjællands Amts forebyggelsesprojekt.

Projektet har opnået økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen, og der er desuden krav om kommunal medfinansiering.

Projektet består af flere dele:

  • Revision af kommunens rygepolitik, og udarbejdelse af en ny rygepolitik.
  • Uddannelse af røgpolitiske rådgivere. De røgpolitiske rådgivere tilbyder: en kort telefonisk vejledning til virksomheder der ønsker hjælp til indførelse af en ny rygepolitik; et møde med virksomhedsleder og tillidsmand; et oplæg om passiv rygning på arbejdspladser.
  • Udvælgelse af tre praksisser, der skal have uddannet en sygeplejerske. Disse tre praksisser skal udvide kommunens rygestoptilbud.
  • Der skal udvælges tre sundhedsplejersker/SSP-medarbejdere. Disse skal på et tre dages kursus til X-hale instruktører. De forpligter sig til at afholde rygestopcaféer på skoler/institutioner, hvor de unge færdes.

Læs mere om hjælp til rygestop ved at klikke på linket i øverste højre hjørne her på siden. 

 

Læs mere her

Hjælp til rygestop

Kontakt

Sundhedskonsulent

Malene Søbygaard, Eksercerpladsen 3, 4100  Ringsted
Tlf.: 5762 8023
Fax: 5762 7811
Send e-mail