Printemail

Job og erhverv

 Medarbejder fra Lauritz Knudsen LK, Ringsted

Ringsted et godt sted at bo, hvis det skal være nemt at komme på arbejde. Vi har Sjællands største arbejdsmarked i lokalområdet, og med tog eller bil er det let at komme til hele hovedstadsområdet og resten af Sjælland.

 

Virksomheder med gang i

Ringsted er fyldt med spændende virksomheder og gode jobs. Senest har rådgivningsvirksomheden COWI åbnet deres regionalkontor her i byen, fordi Ringsted ligger centralt og har mange indbyggere med de rigtige uddannelser og kompetencer.

 

Gode job i alle brancher

Når man flytter til en ny by, er man ofte interesseret i at finde et job lokalt. Der er mere end 16.000 arbejdspladser i Ringsted inden for næsten alle brancher. Og der kommer hele tiden flere. Det gælder for eksempel i it-virksomheder, rådgivningsbranchen, banker, forsikring og forskellige offentlige arbejdspladser som vuggestuer, børnehaver og skoler.

 

Nemt til arbejde på hele Sjælland

Fra Ringsted er det nemt at arbejde overalt på Sjælland – og i resten af landet for den sags skyld. Det tager kun tre kvarter at køre med tog eller i bil til Københavns centrum. Og stationen i Ringsted er knudepunktet i togtrafikken på Sjælland med linjer både øst, syd og vest for Ringsted.

 

50.000 jobs i lokalområdet

Men der er sådan set ingen grund til at køre for langt. Du kan bo i Ringsted og vælge mellem 50.000 jobs i lokalområdet. Sammen med nabokommunerne har Ringsted nemlig det største antal arbejdspladser inden for den mindste afstand på hele Sjælland. Det er faktisk på niveau med større byer som Aalborg og Odense.

 

 Grunde til salg i Ringsted Kommune