Printemail

Daghjem for demente

Her på siden kan du læse om daghjem for demente - foto: Colourbox
Hvis en borgers pleje- og omsorgsbehov ikke kan tilgodeses ved hjælp i hjemmet, og borgeren har behov for et beskyttet miljø, kan vedkommende muligvis få hjælp fra Ringsted Kommune.

Demente kan have vanskeligt ved at klare sig uden vedvarende tilsyn og pleje, og da kan en plads på et daghjem være løsningen.

 

Daghjem for demente bevilges i henhold til Lov om Social Service §84, stk. 1, og §86, stk. 2.

 

Hvad er et daghjem?

Daghjem for demente er placeret på Plejecenter Solbakken og er et beskyttet miljø, hvor brugeren har få og kendte personer omkring sig i en struktureret hverdag.

 

På daghjemmet tilbydes hjælp til at bevare og træne fysiske og mentale færdigheder samt at vedligeholde sociale relationer.

 

Du kan i pjecen "Daghjem for demente" læse mere om, hvad dette omfatter.

 

Hvordan fås hjælpen?

I praksis vil det være den dementes ægtefælle eller nærmeste pårørende, der kontakter Myndighedsenheden, men det kan også være sygehuset eller andre, hvis de har fået samtykke.

 

En visitator vil efter aftale besøge borgeren i dennes hjem for at tale om borgerens situation. Visitator foretager en konkret vurdering af situationen og afklarer, om borgeren kan bevilges en plads på daghjemmet. På baggrund af samtalen laver visitator en afgørelse, som borgeren modtager skriftligt.

 

Mere information

Læs mere om daghjem for demente i Ringsted Kommune i pjecen "Daghjem for demente" ved at klikke på linket øverst til højre her på siden.

 

Henvendelse om hjælp

Kontakt Myndighedsenheden.

 

Kontakt

Myndighedsenheden

Amtstue Allé 71, 4100  Ringsted
Tlf.: 5762 7900
Fax: 5762 7928
Send e-mail