Forebyggende hjemmebesøg
Det kan være vanskeligt at forholde sig til, om man har fået behov for hjælp samt hvordan man kan dække sine behov. Ringsted Kommune tilbyder forebyggende hjemmebesøg for at give råd og vejledning.
En forebyggende sygeplejerske vil efter aftale med dig besøge dig i dit hjem for at drøfte din situation. På baggrund af samtalen kan sygeplejersken give forslag til forebyggende og aktiverende tilbud og eventuelt medvirke til, at du får søgt den fornødne hjælp.
Forebyggende hjemmebesøg hører under Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. 1995.
Hvem kan tilbydes et forebyggende hjemmebesøg?
- Borgere, der i forvejen ikke modtager hjælp, vil få tilsendt et brev umiddelbart efter sin 75 års fødselsdag med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg.
- Brugere, der i forvejen modtager hjælp, vil modtage et forebyggende hjemmebesøg i forbindelse med, at behovet for hjælp revurderes.
- Borgere, der mister en ægtefælle ved dødsfald, vil blive kontaktet i anden uge efter dødsfaldet og få tilbud om et forebyggende hjemmebesøg.
- Borgere, der modtager tilbud om et konkret boligskift, vil samtidig blive tilbudt et forebyggende hjemmebesøg.
Mere information
Du kan i pjecen "Forebyggende hjemmebesøg" læse mere om emnet her på siden øverst til højre.
Henvendelse om hjælp
Kontakt Myndighedsenheden.