Printemail

Hjælpemidler og forbrugsgoder

Her på siden kan du læse om hjælpemidler og forbrugsgoder - foto: Colourbox
Hvis dine funktioner er varigt nedsatte, og du har behov for et hjælpemiddel eller forbrugsgode, kan du muligvis få hjælp fra Ringsted Kommune.

Hjælpemidlet og forbrugsgodet skal give dig mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt, og det skal i størst mulig grad gøre dig uafhængig af andres hjælp i dagligdagen.

 

Hjælpemidler og forbrugsgoder bevilges i henhold til Lov om Social Service §§ 112 og 113.

 

Hjælpemidler

Et hjælpemiddel kan være kropsbåret og omfatter eksempelvis kompressionsstrømper, høreapparater, paryk samt arm- og benproteser.

Hjælpemidlet kan også være genbrugeligt og omfatter eksempelvis rollator, kørestol, lift og små hjælpemidler til almindelig daglig livsførelse for eksempel gribetang.

 

 

Forbrugsgoder

Et forbrugsgode omfatter produkter, der benyttes af befolkningen i al almindelighed. Det kan eksempelvis være hårde hvidevarer.

 

Du kan i pjecen "Hjælpemidler og forbrugsgoder" læse mere om de konkrete former for hjælp, som hjælpemidler og forbrugsgoder omfatter.

 

 

Hvordan fås hjælpen?

Du kan kontakte Myndighedsenheden, hvis du får behov for et hjælpemiddel eller forbrugsgode, men det kan også være en ægtefælle, pårørende, sygehuset eller andre, hvis de har fået samtykke fra dig.

En terapeut vil efter aftale enten besøge dig i dit hjem eller ringe til dig for at tale med dig om din situation.

 

Terapeuten foretager en konkret vurdering af din situation og afklarer hvilke former for hjælpemidler eller forbrugsgoder, du kan blive bevilget. Mange hjælpemidler skal afprøves og tilpasses, inden der kan tages stilling til bevilling. Du vil modtage en skriftlig afgørelse, hvoraf det fremgår, hvad du er blevet bevilget.

 

 

Mere information

Læs mere om hjælpemidler og forbrugsgoder fra Ringsted Kommune i pjecen "Hjælpemidler og forbrugsgoder" ved at klikke på linket her på siden øverst til højre. Her er også et ansøgningsskema, du skal udfylde og indsende til Myndighedsenheden, hvis du ønsker at søge om et hjælpemiddel.

 

 

Henvendelse om hjælp

Kontakt Myndighedsenheden.