Printemail

Omsorgstandpleje

På siden her kan du læse om omsorgstandpleje - Foto: Colourbox
Hvis du på grund af varigt nedsat førlighed eller psykisk funktionsevne ikke kan komme til tandlægen, kan du muligvis få hjælp fra Ringsted Kommune.

Omsorgstandplejen er et tilbud til dig, der ikke selv kan komme til tandlægen. En tandlæge kan besøge dig i dit hjem for at gennemføre undersøgelse og eventuel behandling.

 

Omsorgstandpleje bevilges i henhold til Sundhedslovens §§ 131 og 132.

 

 

Hvilke opgaver omfatter omsorgstandpleje?

  • Almen og individuel forebyggelse
  • Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionen
  • Behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og kæberegionen
  • Hjælp til tandprotese

 

Du kan i pjecen "Omsorgstandpleje" læse mere om opgaverne, som omsorgstandpleje omfatter.

 

 

Hvordan fås hjælpen?

Du kan kontakte Myndighedsenheden, hvis du får behov for omsorgstandpleje, men det kan også være en ægtefælle, pårørende, sygehuset eller andre, hvis de har fået samtykke fra dig.

 

En visitator vil efter aftale besøge dig i dit hjem for at tale med dig om din situation, men det kan også foregå telefonisk.

 

Visitator foretager en konkret vurdering af din situation og afklarer, om du er berettiget til omsorgstandpleje. På baggrund af jeres samtale laver visitator en afgørelse, som du modtager skriftligt. Af afgørelsen fremgår de opgaver, du får hjælp eller støtte til.

 

 

Mere information

Læs mere om omsorgstandpleje fra Ringsted Kommune i pjecen "Omsorgstandpleje" ved at klikke på linket øverst til højre her på siden.

 

 

Henvendelse om hjælp

Kontakt Myndighedsenheden.

 

Kontakt

Myndighedsenheden

Amtstue Allé 71, 4100  Ringsted
Tlf.: 5762 7900
Fax: 5762 7928
Send e-mail