Printemail

Visitation til plejeboliger

Hvis dine behov for omsorg og pleje ikke kan dækkes i din nuværende bolig, kan du muligvis få hjælp fra Ringsted Kommune til anden bolig.

En plejebolig er specielt indrettet for at imødekomme de særlige behov, man typisk har som ældre med et væsentligt nedsat funktionsniveau.

 

Plejeboliger bevilges i henhold til Almenboligloven.

 

Hvilke plejeboliger er der?

Ved plejeboliger forstås boliger beliggende på Ringsted Kommunes tre plejecentre: Ortved, Solbakken og Knud Lavard Centret.

 

Der skelnes mellem følgende plejeboliger:

  • Almindelig plejebolig
  • Plejebolig for demente
  • Plejebolig for demente med særlige behov

Du kan i pjecen "Plejeboliger" læse mere om boligerne og de kriterier, du skal opfylde for at kunne blive bevilget en bolig.

 

Hvordan fås hjælpen?

Du kan finde et ansøgningsskema til en plejebolig ved at klikke på linket her på siden øverst til højre. Du kan også rette henvendelse til Borgerservice, Nørregade 100.

 

Du skal udfylde og underskrive ansøgningsskemaet, hvorefter det indsendes til Borgerservice. Du kan også rette henvendelse til en visitator hos Myndighedsenheden.

 

Tildelingen af plejebolig sker efter en faglig vurdering, foretaget af administrative og sundhedsfaglige medarbejdere. De vurderer, om du opfylder kriterierne til en plejebolig.

 

Mere information

Læs mere om plejeboliger i Ringsted Kommune i pjecen "Plejeboliger" ved at klikke på linket her på siden øverst til højre.

 

Henvendelse om hjælp

Kontakt Borgerservice