Café Ingeborg - mødestedet for byens pensionister

Café Ingeborg er beliggende på Knud Lavard Centret og har indtil videre åbent på alle hverdage i tidsrummet 8.00 - 14.00.
Klokken 8.00 er vores friskbagte boller og brød ude af ovnen og kan købes med diverse lækre oste og hjemmelavet syltetøj.
Klokken 11.30 til 13.30 serverer vi dagens ret.
Herudover vil det være muligt at købe frisksmurt smørrebrød på hjemmebagt rugbrød, en lun ret eller en platte med tre små forskellige retter.
Frisk frugt, hjemmebagt kage og kaffe samt diverse små overraskelser vil kunne købes løbende over dagen.
Café Ingeborg afholder særlige arrangementer minimum en gang om måneden - se særskilt program ved at klikke på linket øverst til højre her på siden - oftest den anden fredag i måneden. Til nogen arrangementer kræves tilmelding, som skal ske direkte til Cafeen. Se telefonnummer til højre her på siden.