Merudgifter
Hvis du er mellem 18 og 65 år og har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan der være mulighed for at få dækket de ekstra omkostninger, du måtte have i din daglige livsførelse på grund af funktionsnedsættelsen
Det er en betingelse for hjælp efter Servicelovens § 100, at der er tale om en udgift, som du ikke ville have haft, hvis du ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Samtidig skal din funktionsnedsættelse have konsekvenser for dig af indgribende karakter i din dagligdag, og den skal medføre, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger, for at du kan opnå en så normal tilværelse som muligt. Dine skønnede udgifter skal være på minimum kr. 6.000,- årligt, før det kan udløse hjælp.
Hvis du har fået førtidspension før 1. januar 2003 er du ikke omfattet af personkredsen, der kan få merudgifter efter Servicelovens § 100.
Undtagelsen her er dog, hvis du har en hjælperordning efter Servicelovens § 96.
Merudgifter bevilges efter Servicelovens § 100. Klik på linket i højre hjørne af denne side for at læse mere om lovgrundlaget.
I Ringsted Kommune behandles ansøgninger om merudgifter af Myndighedsenheden. Kommunens vurdering baseres på en særlig sagsbehandlingsmetode: ”Funktionsevnemetoden.”
Der findes information om funktionsevnemetoden på Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside. Klik på linket øverst til højre på denne side, for at gå til denne side.
Hvis du ønsker at søge om at få dækket merudgifter, kan du rette henvendelse til Myndighedsenheden.