Printemail

Førtidspension

Hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv af fysiske, psykiske eller sociale grunde, kan du søge førtidspension. Alle muligheder for at forbedre din arbejdsevne skal dog først være afprøvet, for eksempel gennem aktivering, revalidering eller behandling.


Du kan tilkendes førtidspension, hvis du er mellem 18 og 65 år.


Du skal henvende dig i Jobcentret, hvor du sammen med en sagsbehandler skal medvirke til at skaffe lægelige, økonomiske og sociale oplysninger til belysning af om din arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at du ikke kan blive helt eller delvist selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Oplysningerne samles i en ressourceprofil.


Du skal være indstillet på at medvirke til sagens afklaring, for eksempel ved at medvirke til undersøgelser, arbejdsprøvning og lignende.


Det er din sagsbehandler, som henviser og anbefaler til førtidspension. Du har dog ret til at få din ansøgning om førtidspension behandlet på det foreliggende grundlag.
Ansøgningen behandles på et pensionsteam.


Lovgrundlaget for førtidspension er lov om Social pension § 16-20. Du kan læse mere om loven ved at klikke på linket øverst i højre hjørne her på siden.