Pædagogisk støtte
Pædagogisk støtte er et tilbud om vejledning og støtte til voksne mennesker, der på grund af fysiske, psykiske eller sociale årsager har brug for en særlig støtte i eget hjem.
For at være berettiget til denne støtte, kræves det at dit daglige funktionsniveau er betydeligt nedsat af en af ovenstående årsager.
Formålet med indsatsen er, at du kan have en så god og velfungerende hverdag i dit eget hjem som muligt.
Pædagogisk støtte kan blandt andet hjælpe dig til at udvikle og vedligeholde sociale færdigheder, til at skabe kontakt til andre mennesker, til at skabe overblik og struktur og til at klare de praktiske ting i hjemmet.
Den pædagogiske støtte ydes efter servicelovens §85, som du kan læse mere om ved at klikke på linket Lovtidende på siden her øverst til højre. For at åbne bekendtgørelsen af lov om social service, skal du på siden klikke på PDF ikonet udfor LBK nr 979 i boksen nederst til højre.
Pædagogisk støtte bevilges fra afsnittet Sociale Opgaver hos Myndighedsenheden.