Ansøgning om miljøgodkendelse
Hvordan får en virksomhed en miljøgodkendelse? Det kan du finde information om her på siden.
Visse typer af især større virksomheder skal have en miljøgodkendelse, inden de starter produktionen eller ved udvidelse/ændring af produktionen. De kaldes godkendelsespligtige virksomheder eller listevirksomheder. De reguleres miljømæssigt ved
Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
I bilag 1 og 2 i bekendtgørelsen findes en liste over hvilke virksomheder, der er omfattet.
I bilag 3 og 4 i bekendtgørelsen findes en oversigt over hvilke oplysninger, der skal indsendes for at få en miljøgodkendelse. Der findes ikke et decideret ansøgningsskema, da der kan være stor forskel på hvilke oplysninger, der er relevante for den enkelte miljøgodkendelse.