Printemail

Iværksætterkursus

Iværksætter. Foto: Colourbox
Vores iværksætterkursus er et solidt fundament at bygge på, når du skal starte virksomhed. Kurset henvender sig både til dig som går med overvejelser om at blive selvstændig og til iværksættere i opstartsfasen. Over syv aftner kommer du hele vejen rundt om det at starte og drive egen virksomhed. Du får indblik i alt det praktiske omkring opstart, får mulighed for at sparre med eksperter og vi hjælper dig til at omsætte viden til konkrete initiativer for netop din virksomhed. Kort sagt, ved at deltage i iværksætterkurset får du hjælp til at omsætte din drøm til virkelighed.

I løbet af syv hverdagsaftener får du indsigt i alt det du bør vide når du starter virksomhed. Vi arbejder med din forretningsidé, giver dig en forståelse for alt det praktiske og hjælper med at ruste dig til livet som iværksætter og selvstændig. Vi ser nærmere på emner som økonomistyring, markedsføring, salg, administration og organisation, og du vil løbende gennem kurset få mulighed for at stille spørgsmål til eksperter indenfor jura, revision, markedsføring, finansiering og økonomistyring.

 

Kurset kombinerer workshops, undervisning, gruppearbejde og foredrag og sikrer dig rig mulighed for sparring på dine idéer og udfordringer undervejs. Det er vigtigt at du får omsat den viden du tilegner dig under forløbet til brugbare handlinger for virksomheden. Derfor går en stor del af kurset ud på at udfærdige handlingsplaner for din virksomhed.

 

 

Program for Iværksætterkursus forår 2012:

Modul 1: Introduktion, 360˚ screening og forretningsidéen

På modul 1 introducerer vi dig til de værktøjer og metoder iværksætterkurset tager udgangspunkt i. Vi arbejder med din forretningsidé, din rolle som iværksætter og identificerer, ved hjælp af en screening af virksomheden, hvad der er de vigtigste fokusområder for dig pt. Ligeledes gennemgår vi hvad du kan forvente dig af resten af kurset.

 

Modul 2: Alt det praktiske – Finansiering og juridiske forhold

På modul 2 gennemgår vi forskellige praktiske og administrative opgaver som du skal være opmærksom på når du starter virksomhed. Vi ser f.eks. nærmere på ting som virksomhedens navn, CVR registrering, virksomhedsform, A-kasse, forsikringer, leverandører mm.

 

Under kursusgangen får vi besøg af en advokat som vil sætte os ind fordele og ulemper ved forskellige virksomhedsformer, lejeret, patenter og rettigheder. En bankmand vil ligeledes lægge vejen forbi og fortælle om kontoplan, budgetter og om, hvad banken lægger vægt på i forbindelse med opstart og ansøgning om finansiering.

 

Modul 3: Alt det praktiske (fortsat) – Regnskab, SKAT og moms

Vi følger op med flere praktiske informationer omkring valg af metode til bogføring, fakturakrav, den evige jagt på kunder og de personlige omkostninger ved at være selvstændig. På kursusgangen får vi denne gang besøg af en revisor der vil fortælle os om regnskab, likviditetsstyring og bogføring og en konsulent fra SKAT vil sætte os ind i alt det med skat og moms.
Vi følger op med at se nærmere på dit budget og hvordan det lægges til eget brug og til eksternt brug (banken mv.), økonomistyring, bogføring og forskellige regnskabstyper.

 

Modul 4: Kundeportefølje – Dit udgangspunkt for markedsføring

På modul 4 ser vi nærmere på dine kunder, og overvejer, hvordan de matcher med din forretningsidé. Vi diskuterer forskellige kundetyper og du får værktøjerne til identificerer potentielle kundesegmenter, samt hvordan du mest hensigtsmæssigt kommunikere med dem. På kursusgangen får vi også besøg af en salgs- og markedsføringsspecialist, der vil fortælle dig mere om, hvad du bør fokuserer på, når du tilrettelægger din markedsføring.

 

Modul 5: Forretningsmodel og produktportefølje

På modul 5 samler vi op på de ting vi har lært og vurderer sammenhængen mellem vores forretningsidé, kunder og de produkter vi ønsker at sælge. Vi ser nærmere på emner som produktportefølje og overvejer hvilken forretningsmodel(ler) vi skal vælge for at sælge produkterne effektivt til kunderne.

 

Modul 6: Markedsposition og opsummering

På modul 6 vender vi blikket udad og fokuserer på virksomheden position på markedet i forhold til konkurrenterne. Vi lærer vores konkurrenter at kende og vælger den position der er mest hensigtsmæssig på markedet i forhold til dem. På kursusgangen samler vi op på al den viden, vi har tilegnet os og fortager en ny screening af virksomheden, som identificerer hvilke områder vi har udviklet os på og hvor der nu skal sætte ind.

 

Modul 7: Afslutning, netværk og en-til-en rådgivning m. eksterne kompetencer

På 7 og sidste modul får du mulighed for have en-til-en samtaler med advokaten, juristen, bankmanden, skatteeksperten og markedsføringsspecialisten. Vi evaluerer på forløbet og ser nærmere på, hvordan du kommer videre med din virksomhed. Du får ligeledes et indblik i hvilke andre services du har adgang til som virksomhedsdrivende i kommunen. Er der stemning for det, udveksler vi kontakter så man kan sparre med hinanden også i fremtiden.

 

Kursusperiode Tid + tilmelding Sted

 

Ringsted

Modul 1: 6. februar
Modul 2: 20. februar
Modul 3: 27. febuar
Modul 4: 5. marts
Modul 5: 12. marts
Modul 6: 19. marts
Modul 7: 26. marts

N.B. Ingen kursusgang den 13. februar pga. ferie

 

 

Syv mandage
Kl. 18.00 - 21.30

Tilmeldingsfrist: Onsdag den 1. februar

 

 

Den Kreative Matrikel
Garnisonen 38,
4100 Ringsted.
Lokale: Generalen

 

Køge

Modul 1: 16. april
Modul 2: 23. april
Modul 3: 30. april
Modul 4: 7. maj
Modul 5: 14. maj
Modul 6: 21. maj
Modul 7: 29. maj

N.B. Sidste kursusgang falder på en tirsdag pga. pinsen

 

 

Seks mandage + en tirsdag
Kl. 18.00 – 21.30

Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 10.april

 

 

Information følger

 

 

Praktisk info

Pris for kurset er 800 kr. Prisen inkluderer forplejning og kursus materialer. Der er ikke mulig kun at deltage på enkelte moduler.
Der serveres lækre iværksættersandwich ved hver undervisningsgang.

 

Tilmelding til iværksætterkursus sker på henholdsvis mail: erkom@ringsted.dk eller på tlf.: 57 62 82 00. Husk at tilkendegive om du vil følge kurset i Ringsted eller Køge.

 

Kontakt

Erhvervs- og kommunikationssekretariat

Sct. Bendtsgade 1, 4100  Ringsted
Tlf.: 5762 8200
Fax: 5762 6020
Send e-mail

Klik her og tilmeld dig nyhedsbrevet. Foto: Colourbox