Ringsteds Udviklingsakademi

Ringsted Udviklingsakademi er et projekt under Ringsted Erhvervsforum. Udviklingsakademiet er blevet etableret med henblik på at fremme kompetenceudvikling og nytænkning blandt virksomheder i Ringsted.
I Ringsted Udviklingsakademi arbejdes der bl.a. på et fælles kompetenceforløb indenfor CSR (social, etisk og miljømæssig ansvarlighed), hvor virksomheder mødes og arbejder praktisk med implementering af CSR i deres egne organisationer. Der vil løbende komme nye fælles udviklingsprojekter mellem virksomhederne i Ringsted under udviklingsakademiet.
Har du en god idé til et udviklingsprojekt under udviklingsakademiet, eller vil du gerne være med i et eksisterende projekt, så kontakt erhvervskonsulent Thomas Hørdam på telefon 57 62 82 06 eller mail til erkom@ringsted.dk. Ringsted Kommunes erhvervskonsulenter faciliterer udviklingsakademiets arbejde, men hensigten er, at virksomhederne i fællesskab skal overtage og selvstændigt drive projekterne, når de er udviklet tilstrækkeligt.