Print

Nyhedsbreve

På denne side kan du finde de sidste nye oplysninger om, hvor langt LAG Ringsted er kommet i processen samt nyheder med relevans for foreningens arbejde

 

August 2010

LAG Ringsted afholder informationsmøde for alle interesserede. På mødet vil andre der har startet projekter op fortælle om deres oplevelser. Derudover vil der blive informeret om hvordan man kan søge LAG Ringsted, og hvordan man går fra idé til projekt.

 

Mødet vil blive afholdt onsdag d. 13. oktober kl. 19.00 - 21.30 i Landsbyhuset i Gyrstinge

 

August 2010

Næste bestyrelsesmøde er flyttes til 10. november 2010

 

Juli 2010

LAG Ringsted ønsker alle en god sommer og minder om næste ansøgningsfrist er d. 2. august 2010.

 

Maj 2010

LAG Ringsted indkalder til sit først bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Mødet afholdes d. 20. maj 2010 i møderum 1 på Teknisk Forvaltning kl 19.00. Dagsordenen vil snarst lægges på hjemmesiden.

 

Halmballer

April 2010

LAG har afholdt sin årlige generalforsamling. På den blev der valgt ny formand. Jan Vium tiltræder som formand i stedet for Peter Hansen. Samtidig tiltræder Trine Testmann i bestyrelsen i stedet for John Bollhorn der det seneste år har fungeret som kasserer. Bo Tvarnø er blevet valgt som 2. suppleant.

 

Alle nyvalgte ønskes tillykke med valget, bestyrelsen glæder sig til det nye samarbejde. Samtidig skal der siges stor tak for et godt samarbejde og en god indsats til dem der forlader bestyrelsen eller deres post i bestyrelsen.

 

April 2010

Årsberetningen, godkendt af bestyrelsen på dens møde d. 23. marts 2010 ligger nu fremme på hjemmesiden.  

 

Marts 2010

LAG Ringsted afholder generalforsamling d. 21. april 2010.

Efter mødet fastlægges møde kalenderen for 2010-2011. Første møde efter generalforsamlingen forventes at blive afholdt slut maj. Der vil derfor være ansøgningsfrist for nye LAG projekter i starten af maj. Nærmere datoer vil blive offentliggjort her på hjemmesiden, når de foreligger.

 

Januar 2010

LAG Ringsted har fået nye medlemmer.

Der er udpeget nye repræsentanter for kommune og region til LAG'ens bestyrelse. Det drejer sig om Kim Bonde og Kisser Franciska Lehnert fra kommunen og Daniel Nørhave fra Regionen. LAG Ringsted vil gerne benytte lejligheden til at byde de nye medlemmer af bestyrelsen velkommen. Samtidig vil bestyrelsen gerne takke de "gamle" repræsentanter for et godt og konstruktivt samarbejde 

 

Januar 2010

LAG Ringsted har revideret sin udviklingsstrategi. Den reviderede strategi er udarbejdet af bestyrelsen og godkendt af medlemmerne, Ringsted Kommune, Region Sjælland og FørevareErhverv. Strategien er nu offentliggjort på hjemmesiden og kan ses her (pdf 2,70 MB)

 

August 2009

Mona Blenstrup har valgt at trække sig fra bestyrelsen og melde sig ud af LAG Ringsted. 1. Suppleant Tommy Johannessen overtager pladsen i bestyrelsen, som repræsentant for borgerne.

 

Juli 2009

LAG Ringsted har udarbejdet en ansøgning til Ringsted kommune om en ekstra bevilling til LAG-arbejdet for 2010 og 2011.

 

Juni 2009

Bestyrelsen har oprettet en googlegruppe, hvor det bliver muligt at diskutere relevante emner og tiltag ind imellem bestyrelsesmøderne.

 

Juni 2009

LAG Ringsted har udarbejdet et notat vedr. fortsættelse af Køge Ås stien gennem Ringsted Kommune. Notatet er sendt til kommunen og er sat på dagsorden til Byplan- og boligudvalgets møde d. 22. juni 2009.

 

Maj 2009

Bestyrelsen har igangsat arbejdet med en revision af LAG Ringsteds udviklingsstrategi.

 

26. maj 2009

På den ekstraordinære generalforsamling bliver Peter Hansen valgt som ny formand for LAG Ringsted. Desuden bliver Jan Vium fra Jystrup valgt til bestyrelsen som repræsentant for borgerne. Jon Feilberg og Tommy Johannessen bliver valgt som suppleanter. Mindre ændringer til foreningens vedtægter bliver endeligt vedtaget.

 

På bestyrelsesmødet er der 3 projekter til behandling. Projektet "Landsbyhuset i Gyrstinge" får delvis tilsagn på 350.000 kr. Et andet projekt omkring naturskattejagt får positiv respons, men bestyrelsen vil gerne vente med et endeligt tilsagn når der foreligger noget mere konkret. Det sidste projekt om en legeplads i Ørslev får ikke tilsagn.

 

21. april 2009

På den ordinære generalforsamling træder Niels Ulrich Hermansen sig som formand for LAG Ringsted og takker for godt samarbejde. Derudover er bestyrelsesmedlemmerne Anne Ulbrandt, Leif Gredal samt de 2 suppleanter Ivar Lindemark og Torben Klausen udtrådt af bestyrelsen. Vera Mortensen fra Gyrstinge bliver valgt til bestyrelsen som repræsentant for lokale foreninger. Resten af de frie pladser i bestyrelsen vil blive besat på en ekstraordinære generalforsamling.

 

 

17. marts 2009

På bestyrelsesmødet er et projekt om virksomhedsfællesskab "Højgården" til behandling. Bestyrelsen ønskede ikke at støtte denne første fase af et større projekt, men er positive over for at vurdere mere konkrete ansøgninger fra de mikrovirksomheder der ønsker at etablere sig i lokalerne på Højgården.

 

Februar 2009

LAG Ringsted har i høringsperioden indsendt bemærkninger til Ringsted Kommune vedr. forslag til kommuneplan 2009 - 2020 ang. ønske om større fokus på stiplanlægningen i kommunen. Bemærkninger bliver indstillet til at blive taget til efterretning.

 

13. januar 2009

På bestyrelsesmødet er der 3 projektansøgninger til behandling. Et stiprojekt ved Kværkeby og Vigersted med kommunen som ansøger får fuldt tilsagn på 119.000 kr, mens et privat erhvervsprojekt "Madpakhuset" får delvis tilsagn på 125.000 kr. Det sidste projekt om et multihus i Gyrstinge får ikke tilsagn, men bestyrelsen er positivt stillet over for at vurdere ansøgningen igen, så snart det er mere konkret.

 

 

5. december 2009

Første møde i en nedsat styregruppe mellem LAG Ringsteds koordinator, 1 person fra Udviklingsdirektørens Sekretariat i Ringsted Kommune samt 2 repræsentanter fra Erhvervssamarbejde Sjælland (ESSJ). Formålet med styregruppen er at få koordineret initiativer og idéer til konkrete aktiviteter der kan igangsættes i Ringsteds landdistrikter. Der afholdes møder efter behov.

 

18. november 2009

Bestyrelsen har for første gang 2 projektansøgninger til behandling på bestyrelsesmødet. Men på grund af både formandens og næstformandens fravær er bestyrelsen ikke beslutningsdygtig. Behandlingen af ansøgningerne sker derfor på næste bestyrelsesmøde.

Tulle Olsen afløser Ivar Lindemark i stigruppen, da Ivar er fraflyttet kommunen og derfor ikke længere kan være medlem af bestyrelsen.

 

23. oktober 2009

Samtlige mellemkommuner, herunder også Ringsted, har sendt et fælles brev til Fødevareministeren ang. de særlige forhold og udfordringer som mellemkommunerne står over for i forbindelse med medfinansieringen af LAG-projekter. Formålet var at få ændret på forholdene således at mellemkommunerne kunne agere på samme vilkår som land- og yderkommunerne og dermed ikke være afhængige af kommunalt tilskud.

 

 

Ministeren har efterfølgende svaret negativt tilbage på henvendelsen og der er ikke udsigt til, at de særlige krav til medfinansiering i mellemkommunerne bliver ændret.

 

I oktober 2009 tiltræder Nille With som barselvikar for Britt Vodstrup Andersen.

 

 

 26. sep. 2008

LAG har nu udsendt sit andet nyhedsbrev. Det kan ses her (pdf)

 

16. sep. 2008

Der er kommet en ny Koordinator for LAG Ringsted. Hun hedder Nille With og kan træffes på lag@ringsted.dk eller 5762 6330

 

9. sep. 2008

Der er afholdt møde i LAG Ringsteds bestyrelse. Bestyrelsen blev blandt andet enige om at arbejde for at gøre foreningen mere synlig og dermed udbrede kendskabet til foreningens arbejde.

 

Der blev desuden nedsat en stigruppe i bestyrelsen. Formålet med gruppen er, at koordinere alle de planer og visioner der er omkring stiplanlægningen i Ringsted Kommune og på tværs af kommunegrænsen. Stigruppen består af Peter Hansen, Preben Frederiksen og Ivar Lindemark som tovholder.

 

På bestyrelsesmødet blev det også besluttet at indgå i et samarbejde med Erhvervssamarbejdet Sjælland, om en fælles markedsføringskampange, der henvender sig direkte til specifikke aktører. Der vil senere blive offentliggjort en presse meddelelse om samarbejdet. Læs presse meddelelsen her (pdf).

 

18. aug. 2008

6. nyhedsbrev er udsendt fra Direktoratet for FødevareErhverv. Særligt interessant for LAG Ringsted er en præcisering af medfinansieringen for mellemkommuner som Ringsted Kommune. Nyhedsbrevet kan læses her (pdf).

 

28. apr. 2008

LAG Ringsted har afholdt generalforsamling. Følgende stillede op til valg og blev genvalgt til bestyrelsen: Mona Blenstrup, Peter Hansen, Leif Gredal og John Bollhorn. Ny suppleant blev Ivar Lindemark.

 

28. apr. 2008

Direktoratet for FødevareErhverv har endelig godkendt vores udviklingsstrategi



26. feb. 2008
Vi har modtaget bemærkninger fra Direktoratet for FødevareErhverv ang. udviklingsstrategien. Vi redigerer efterfølgende i strategien i henhold til de bemærkninger der er indkommet.



4. feb. 2008
Udviklingsstrategien blev sendt til endelig godkendelse hos Direktoratet for FødevareErhverv

 Logo for Landdistrikter


 

Næste ansøgningsfrist: 25. oktober 2010


 

Nyheder

 

LAG Ringsted afholder informationsaften for alle interesserede projektmagere i Ringsted Kommune. Mødet vil blive afholdt i Landsbyhuset i Gyrstinge. Onsdag d. 13. oktober kl. 19.00 - 21.30

 

Se alle nyheder


 

Kontakt

 

LAG Ringsted

c/o Ringsted Kommune

Rådhuset, Sct. Bendtsgade 1

4100 Ringsted

 

eller direkte til

 

koordinator Britt Vodstrup Andersen

lag@ringsted.dk 

Direkte tlf.: 5762 6336


Læs mere om landdistriktsprogrammet

 

Direktoratet for FødevareErhverv