Print

Naturskattejagten

Naturskattejagten

Naturskattejagten blev støttet af LAG Ringsted med 127.500 kr. og derudover støttede LAG Ringsted 127.500 kr. fra den kommunale pulje, der er bevilliget af Ringsted Kommune 

 

Naturskattejagt med GPS. Turene kombinerer spændingen ved skattejagt, fornøjelsen ved naturvandring og glæden ved naturvejledning – alt sammen på egen hånd og i eget tempo. Der kan udvikles naturskattejagter både til skolebørn og voksne.

 naturskattejagten 2

Naturskattejagt ligner Geocaching (global aktivitet) og det af Kulturarvsstyrelsen støttede projekt ”Den Skjulte Historie” (regional forsøgsaktivitet). Naturskattejagten er ingen af delene.

 

På naturskattejagter bliver deltagerne ført af en ”usynlig hånd” på forberedte ture i lokalområdet. Deltagerne opsøger – og forhåbentlig finder – kommunens små og store ”skatte” inden for natur- og kulturområdet og man bliver på de aktuelle punkter og i ”real time” præsenteret for viden om seværdighederne i form af faktaark. Disse er skrevet af lokale (evt. kendte) eksperter og illustreret af lokale fotografer og – om muligt – af børn, der selv har været turene igennem.