Forsamlingslokaler
Under forsamlingslokaler henregnes Selskabslokaler i boligforeninger, diskoteker, restaurationer, caféer, mødelokaler, kantiner, kirker og koncertsale.
Ejere af forsamlingslokaler til mere end 50 personer, har i dag pligt til at anmelde lokalet til redningsberedskabet, jf. § 8, stk. 3 og 6, i bekendtgørelsen om brandværnsforanstaltninger.
Anmeldelsen skal finde sted uanset, om lokalet hører til erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner eller lignende.
Derved får kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) et overblik over samtlige forsamlingslokaler til mere end 50 personer, der er beliggende i kommunen, hvorved der skabes bedre mulighed for konkret at beslutte, om der skal fastsættes driftsmæssige foranstaltninger for det enkelte forsamlingslokale, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen.
Der kan i den forbindelse bl.a. foretages en vurdering af udformning og placering af udgangsforhold, ligesom det kan overvejes, om det kan være attraktivt at lukke flere personer ind, end lokalerne er godkendt til.
Du kan bl.a. finde ent anmeldelsesskema her.
Anmeldelse af forsamlingslokale
Råd til ejere af forsamlingslokaler
Råd til brugere af forsamlingslokaler
Eksempel på evakueringsinstruks
Vejledning om flugtvejsplaner