Print

Om Regnbuen

Værkstedet Regnbuen er en selvstændig institution under Ringsted Kommune. Det er Regnbuens opgave, at give støtte til mennesker med handicap. Enten på det almindelige arbejdsmarked eller på Regnbuens eget værksted eller aktivitets- og samværstilbud.

Tilbuddet drives efter:

Lov om social service § 103: Beskyttet beskæftigelse.
Arbejdstilbuddet er et tilbud om beskæftigelse til personer, der ikke kan opnå, eller
fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Lov om social service § 104: Aktivitets og samværstilbud
Aktivitetstilbuddet er et tilbud om aktivitet og samvær til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller med særlige problemer til opretholdelse eller forbedringer af personlige færdigheder.

Regnbuen er bygget i 1988, og er opført i gedigne materialer, og indrettet med lyse og venlige lokaler. Faciliteterne er velegnede for fysisk handicappede.

Regnbuen ligger i fredelige omgivelser for enden af en lukket vej i en del af et erhvervs-område. Der er ca. en halv times gang til Ringsted centrum.
Det er muligt, at komme til og fra Regnbuen med offentlige transportmidler. Regnbuen har også en kørselsordning til transport mellem hjem og Regnbuen.

 

Regnbuen har i øjeblikket 6 aktivitetsrum, som er indrettet til de aktiviteter, der foregår, samt et træværksted med tilhørende lagerhal, et produktionsværksted, et arbejdskøkken og et træningskøkken, en stor lys café med plads til alle, et snoezel/massagerum og en sportshal.

I alle aktivitetsrum er der computer til rådighed, med internet-adgang via Ringsted Kommunes undervisningsnet. Der forefindes intranet-adgang på i alt 4 pc´ere på Regnbuen, placeret på 4 kontorer.
Derudover er i løbet af året etableret internet-café for brugerne på Regnbuen, hvor der her er adgang til undervisningsnettet på 4 pc'ere.

Uden for aktivitetsrummene er der små terrasser, som kan benyttes om sommeren.
I en lille skov 300 meter fra Regnbuen er en lejrplads, hvor der er et laplandstelt, bålplads og en skurvogn. Lejrpladsen benyttes året rundt.

Regnbuen har en bus med lift, 2 varevogne og en mandskabsvogn. Disse benyttes flittigt til indkøb, udflugter og varekørsel.

På Regnbuen er der plads til 68 brugere. Der tilbydes individuel hjælp og støtte tilpasset den enkeltes behov. Brugergruppen der benytter Regnbuen, er primært voksne udviklings-hæmmede, der bor i kommunerne Ringsted, Sorø og Faxe.

Der er 21 medarbejdere på Regnbuen. Personalet, der er tilknyttet grupperne, består af pædagoger, en håndværker, medhjælpere, to rengøringsassistenter, en køkkenassistent samt en ernærings- og husholdningsøkonom. Alle er uddannet til at varetage de opgaver, de er ansvarlige for. For at få større bredde i tilbuddene benyttes i perioder gæstelærere.

Regnbuen har desuden studerende fra pædagoguddannelsen i praktik.

Den daglige åbningstid er mandag og tirsdag kl. 8.00 - 16.00, onsdag og torsdag kl. 8.00 – 15.00 og fredag kl. 8.00 – 13.00.

Adressen er:

Værkstedet Regnbuen
Frejasvej 27-31
4100 Ringsted
Tlf. 57 62 85 00

E-mailadresse:  regnbuen@ringsted.dk

Åbningstider


Mandag-tirsdag kl. 8.00 - 16.00
Onsdag-fredag kl. 8.00 - 15.00


 

Kontakt os


Leder

 Hanne Rugbjerg Kløcker

E-mail
hrk@ringsted.dk

Værkstedet Regnbuen
Frejasvej 27-31 
4100 Ringsted
Tlf. 5762 8500
 
E-mail regnbuen@ringsted.dk