Printemail

Affaldsplan 2010 - 2020

Normalt opfatter vi affald som alt det, vi smider væk, men meget affald er også en brugbar ressource, der ikke må gå tabt. For fremtiden bliver udfordringen derfor at begrænse tabet af ressourcer mest muligt og at gøre det på en måde, som tager hensyn til både miljø og økonomi. Hensigten med affaldsplanen er også at lægge en plan for, hvordan vi mindsker miljøbelastningen ved indsamling, behandling og bortskaffelse af affaldet.
”Affaldsplan 2010-2020” indeholder planer for, hvordan vi i Ringsted Kommune vil prioritere indsatsen på affaldsområdet i de kommende år. Affaldsplanen er blevet til i et tæt samarbejde mellem kommunerne i det tidligere affaldsselskab I/S FASAN. Dette samarbejde videreføres i affaldsselskabet I/S AffaldPlus.

Et af formålene med samarbejdet om affaldsplanen er at sikre, at vi har den nødvendige forbrændings- og deponeringskapacitet, i forhold til de forventede affaldsmængder i perioden.

De beskrevne kommuneinitiativer vil blive indført i Ringsted Kommune i planperioden. En anden del af initiativer vil blive gennemført i et tæt samarbejde mellem affaldsselskab og interessentkommuner.

”Affaldsplan 2010-2020” er vedtaget af Ringsted Byråd, den 9. november 2009.
 

Kontakt

Teknisk Forvaltning

Rønnedevej 9, 4100  Ringsted
Tlf.: 5762 6262
Fax: 5762 6315
Send e-mail

  Find dine informationer på kort