Nyt byområde vest for Ringsted – udvikling og proces
Byrådet ønsker en åben proces, hvor alle har mulighed for at komme med deres bud på, hvad der skal præge det nye byområde.
Hele processen startede med en åben idéworkshop, som blev afholdt den 10. april, og nu inviterer vi alle til at komme med deres bud på hvilke værdier, der skal præge det nye byområde, og hvilke funktioner og udfoldelsesmuligheder der skal være til stede.
Den åbne idéfase gennemføres
fra den 10. april til den 7. maj. I denne periode har du mulighed for at komme med forslag her på hjemmesiden. Alle forslag vil blive taget med i den efterfølgende proces, i form af et idékatalog.
Samtidig ønsker Ringsted Kommune en høj grad af professionalisme i det indledende udviklingsarbejde, for derigennem at få værdifulde input til både kommuneplan- arbejdet og det videre planlægningsarbejde i området.
Ringsted Kommune vil derfor gennemføre et parallelopdrag, hvor tre kvalificerede, tværfaglige teams kommer med deres bud på, hvordan byområdet kan udvikles.
Parallelopdraget gennemføres fra midten af juni til slutningen af september, og herefter vil resultaterne af både den åbne idéfase og selve parallelopdraget indgå i kommuneplanen og den efterfølgende debat om kommuneplanens indhold.