Aftenmøde 17. juni 2008
Her kan du finde informationer om det aftenmøde, som Ringsted Kommune afholder den 17. juni 2008 om Odinsvejkvarteret.
For snart et år siden afholdt Ringsted Kommune et åbent aftenmøde om byomdannelse i Odinsvejkvarteret, hvor idéer fra bl.a. NORD Arkitekter blev præsenteret. Her fik vi mange gode input og idéer til Odinsvejkvarteret.
Som vi lovede holder vi nu et opfølgende arrangement for grundejerne i Odinsvejkvarteret tirsdag d. 17. juni i Ahornhallen, Ahorns Allé 48 i Ringsted.
På mødet vil vi samle op på processen, præsentere Kvalitetsprogrammet for Odinsvejkvarteret og fortælle om, hvor langt vi er med planlægningen.
Vi ser frem til at høre om overvejelser og tanker siden sidst og fortsætte snakken om, hvordan vi i fællesskab kan udvikle Odinsvejkvarteret til et spændende og attraktivt byområde i Ringsted.
Under 'Mere information' til højre på denne side er programmet for aftenmødet d. 17. juni lagt ud sammen med det færdige Kvalitetsprogram for Odinsvejkvarteret.