Vandforsyningsplan 2010 - 2021
På disse sider kan du finde information om vandforsyningen i Ringsted. Siderne er rettet mod borgere, politikere og vandværksejere i Ringsted.
Om vandforsyningen i Ringsted Kommune Borgere og erhverv i Ringsted Kommune forsynes fra 13 almene vandværker og omkring 175 mindre anlæg. Vandforsyningsplanen indeholder information om de krav Ringsted Kommune sætter til disse vandværker, hvor godt der i øjeblikket leves op til disse krav og hvor godt kommunen forventer, at vandværkerne lever op til kravene ved planperiodens udløb.
Du kan i menuen til venstre søge nærmere information ad tre veje:
Politik, jura, konsekvens I denne del af vandforsyningsplanen finder du politiske bestemmelser, som Ringsted byråd har fastsat for vandforsyningen. Du kan du få et samlet overblik over vandforsyningen, samt læse en sammenfatning af fordelingen af ansvar mellem bruger, vandværk og kommune.
Dit vandværk Her kan du finde kommunens vurdering af hvert alment vandværk. Kommunens vurdering indeholder status og mål for vandværket. Status kan revurderes i planperioden, målene er faste.
Kommunen revurderer status i forhold til planens kriterier i forlængelse af kommunens fysiske tilsyn på vandværkerne. Kommunen vil også tage vurderingen af status op til fornyet overvejelse, når vandværkets bestyrelse beder derom og sender dokumentation for den ændring, som giver grundlag for en ændret vurdering.
Råd og vejledning På disse sider kan du få råd og vejledning om, hvordan du sparer på vandet, og hvordan du forholder dig til eventuel forurening.