Printemail

Kommunalpolitik i Ringsted

På siderne under "Kommunalpolitik i Ringsted" kan du læse om kommunens politiske liv.

 

 Per Roos (v)Daniel Nørhave (O)Jan Jakobsen (F)Britta Nielsen (F)Niels Ulrich Hermansen (V) borgmesterHanne Hyldgaard (B)Kisser Franciska LehnertPer Nørhave (O)Thorkil Mølgaard (V)Henrik Hvidesten (V)Sadik Zeki Topcu (A)Klaus Per Hansen (V)Kim Bonde (A)Finn Andersen (C)Poul Nødgaard (O)Gunnar Christiansen (A)Johnny Dahlgaard (V)Benny Christensen (A)Lisbeth Andersen (A)Torben Lundsgaard (F)Svend-Erik Jakobsen (A)Hent foto i stort format (4 MB)

NB! Hvis du holder musen henover det ansigtet på enkelte byrådsmedlem, kan du se hvem det er, og hvis du klikker på navnet kan du få information om, hvile udvalg de forskellige byrådsmedlemmer er repræsenteret i. Klik nederst i billedet for at se det i stor størrelse (4 MB)


 

Her kan du se dagsordener og referater fra Ringsted Byråd og kommunens politiske udvalg.

Under Ringsted Byråd kan du læse om Byrådets sammensætning og om de enkelte medlemmer af Byrådet. Du kan også finde forretningsordenen for spørgetid ved byrådsmøderne, og hvem der sidder i de forskellige udvalg.

 

Hvad laver Byrådet i Ringsted Kommune ?

Byrådet har det overordnede politiske ansvar for kommunens virksomhed på en lang række områder, der har med borgernes hverdag at gøre fra de står op til de går i seng livet igennem.

Det er nemlig Byrådet, der har ansvaret for daginstitutioner og skoler til børn og unge, kulturlivet, biblioteker, idrætsfaciliteter samt plejehjem og ældreboliger til den ældre del af befolkningen. Det er også Byrådet, der har ansvaret for erhvervsudvikling, snerydning og vedligeholdelse af parker, veje og kloakker.

 

21 byrådsmedlemmer og otte udvalg

Byrådets 21 medlemmer vælges for fire år ad gangen ved kommunalvalget. En gang om måneden – undtagen i juli – samles alle byrådsmedlemmerne til byrådsmøde for at behandle og træffe afgørelser i en lang række sager. Inden disse møder er der dog arbejdet i de politiske udvalg.

Ringsted Byråd har nedsat otte politiske udvalg, som forbereder større sager til Byrådet, og som træffer egentlige beslutninger inden for udvalgets område. Udvalgene består af byrådsmedlemmer. Inden en sag behandles politisk, leverer de kommunale embedsmænd oplysninger og fremlægger løsningsforslag til politikerne.

De syv udvalg i Ringsted Kommune er:

  1. Arbejdsmarkedsudvalget
  2. Børne- og Undervisningsudvalget
  3. Klima- og Miljøudvalget
  4. Kultur- og Trivselsudvalget
  5. Plan- og Boligudvalget
  6. Socialudvalget
  7. Ældreudvalget
  8. Økonomiudvalget

 

Hvad er en sag - og hvad sker der med den?

En sag er ganske enkelt en opgave, der kan dække alt lige fra en borgers byggetilladelse til Ringsted Kommunes årsbudget. En sag kan starte på flere måder. For eksempel gennem henvendelser fra kommunens borgere, byrådsmedlemmer, medarbejdere eller efter ny lovgivning. 

Inden en sag behandles politisk, skal de kommunale embedsmænd på arbejde. De skal nemlig sikre sig, at sagen er tilstrækkeligt godt oplyst og vurdere de problematikker, sagen rejser.

Bagefter skal de fremlægge oplysninger og vurderinger og et eller flere løsningsforslag, så politikerne kan træffe en afgørelse på et sikkert og korrekt grundlag. En sådan sag kan for eksempel være en lokalplan for bygningen af en golfbane, et tilskud til en musikfestival eller en bygning af en ny daginstitution.

 

Få indflydelse på Byrådets arbejde

Der er mange måder at følge med i Byrådets arbejde på, for eksempel gennem dagsordener og referater. Man kan også møde op til Byrådets møder, der afholdes den anden mandag i hver måned.

Der er også flere måder at få indflydelse på beslutningerne på, for eksempel ved at stille spørgsmål til Byrådet, eller ved at deltage i borgermøder og brugerbestyrelserne i kommunens mange institutioner.


Nyheder

Sparekatalog på 50 millioner kroner drøftes stadig. Foto: ColourboxSparekatalog på 50 millioner kroner drøftes stadig30. 06. 2010| Ringsted Kommune skal spare 50 millioner kroner på budgettet for 2011. De politiske udvalg i kommunen har netop drøftet de mange forskellige forslag til besparelser på et budgetseminar i går mandag. Servicefor... Læs mere
 

Kontakt

Byrådssekretariatet

Sct. Bendtsgade 1, 4100  Ringsted
Tlf.: 5762 6262
Fax: 5762 6020
Send e-mail

Foto af Ringsted Rådhus, Sct. Bendtsgade 1

Rådhusets historie

Her kan du læse om Rådhusets historie.

Læs mere