Printemail

Beboerklagenævn

Beboerklagenævnet afgør spørgsmål i huslejesager og fører bl.a. kontrol med lejen og lejevilkårene i det almene boligbyggeri.

Beboerklagenævnet er oprettet for lejere og boligselskaber inden for det almene boligbyggeri.

Beboerklagenævnet kan træffe afgørelse, hvis der opstår uenighed mellem lejer og boligselskab om disse og lignende emner:

  • Reglerne om varsling af huslejeforhøjelser
  • Vedligeholdelse og istandsættelse
  • Tilbagebetaling af beboerindskud eller depositum
  • Bytte og fremleje
  • Fraflytning
  • Betaling af varme, vand og el
  • Overtrædelse af husordenen
  • Lovligheden af beslutninger, der er truffet af beboerdemokratiet
  • Tvister om boligselskabets anvisning af almene familieboliger efter venteliste


 

Beboerklagenævnets sammensætning

Beboerklagenævnet består af tre personer: En formand med juridisk baggrund, en repræsentant for almene boligselskaber samt en repræsentant for lejere i kommunen.

Repræsentanterne er:

  • Formand: Anja Falk Rømer, Zahlesvej 8, 4100 Ringsted
  • Lejerrepræsentant: Jan Axel Sylvest Jensen, Samsøvej 4A, 4060 Kr. Saaby
  • Udlejerrepræsentant: Knud Johansen, Kildemarken 36 A, 4100 Ringsted

 

Hvad koster det at rejse en sag?

Gebyret for beboerklagenævnets behandling af en sag er på 136 kr. (2012). Beløbet betales, når du rejser sagen, og sagsbehandlingen indledes først, når kommunen har registreret betalingen.

 

Der er flere muligheder for at indbetale gebyret, du kan betale ved kassen i Borgerservice eller vedlægger en check sammen med sagen sidste mulighed er at overføre gebyret til giro 100-5243 HUSK skriv "Beboerklagenævnet"

Hvordan rejser jeg en sag i beboerklagenævnet?

Hvis du vil rejse en sag, skal du henvende dig skriftligt til Beboerklagenævnet. Du skal skrive, hvilke forhold du klager over. Beboerklagenævnet skal altid have en kopi af lejekontrakten. Hvis der findes andre bilag til sagen, fx breve, vil det være en god ide at vedlægge kopier af disse.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke er tilfreds med afgørelsen?

Du kan inden for 4 uger anke beboerklagenævnets afgørelse til boligretten.

 

Kontakt

Byrådssekretariatet

Sct. Bendtsgade 1, 4100  Ringsted
Tlf.: 5762 6262
Fax: 5762 6020
Send e-mail