Folkeoplysningsråd
Folkeoplysningsrådet fordeler tilskud og anviser lokale til foreninger, aftenskoler, ungdomsklubber m.v., der etablerer folkeoplysende virksomhed.
Folkeoplysningsrådet er et råd under Kultur- og Trivselsudvalget. Folkeoplysningsrådet er således en samarbejdspartner til kommunens foreningsliv og aftenskoler på den ene side, og Kultur- og Trivselsudvalget på den anden side.
Folkeoplysningsrådet mødes én gang om måneden (juli måned undtaget). Her behandler rådet mindre tilskudsansøgninger. Ved større projekter/ansøgninger kommer rådet med en indstilling, hvorefter det er Kultur- og Trivselsudvalget der træffer den endelige afgørelse.
Hvis du som folkeoplysende foreninger har en god idé eller et spændende projekt, så er du altid velkommen til at kontakte Kultur- og Fritidsafdelingen for, hvordan du skal forholde dig i forbindelse med en eventuel ansøgning om tilskud.
Rådets medlemmer består af repræsentanter, der har en baggrund med interesse indenfor ungdomsklubber, idræt, aftenskoler, uniformerede korps og det øvrige foreningsliv.
Rådet består af:
- Erik Schaumann (idræt)
- Palle Rasmussen (idræt)
- Kurt Elfving (idræt)
- Anni Østergaard Mortensen (aftenskoler)
- Bo Hansen (aftenskoler)
- Jannie Seiffert (uniformerede korps)
- Jørgen Ellekjær (handicapidræt)
- De private ungdomsklubber, vakant
- Anni Hiltunen (øvrige foreninger)
Børne- og Kulturforvaltningen er sekretariat for rådet.