Printemail

Huslejenævn

Huslejenævnet er et tvistenævn, der træffer afgørelse i sager om visse uenigheder mellem lejere og udlejere i det private boligbyggeri efter boligreguleringsloven og lejeloven.

Huslejenævnet er oprettet for lejere og udlejere inden for privat boligudlejning. Huslejenævnet kan træffe afgørelse, hvis der opstår uenigheder mellem lejer og udlejer om disse og lignende emner:

  • Reglerne om varsling af lejeforhøjelser
  • Lejens størrelse
  • Er der forlangt for meget i depositum?
  • Manglende vedligeholdelse
  • Opfylder udlejer sin renholdelsespligt?
  • Hvad skal du sætte i stand i forbindelse med fraflytning?
  • Varme- og vandregnskaber.

 

Huslejenævnets sammensætning

Huslejenævnet består af tre personer: En formand med juridisk baggrund, en repræsentant for udlejerne i kommunen samt en repræsentant for lejere i kommunen.

Repræsentanterne er:

  • Formand: Flemming Marquard, Essingen 47, 3070 Snekkersten
  • Lejerrepræsentant: Jan Axel Sylvest Jensen, Samsøvej 4A, 4060 Kr. Saaby
  • Udlejerrepræsentant: Ole Nielsen, Østre Parkvej 70, 4100 Ringsted

 

Hvad koster det at rejse en sag?

Gebyret for huslejenævnets behandling af en sag er på 139 kr. (2013). Beløbet betales, når du indbringer sagen.

Beløbet indbetales til: Roskilde Kommune, Nordea med reg. nr. 2232 og kontonr. 688 618 13 35 - husk at skrive dit navn og adressen på den sag, det drejer sig om.


 

Hvordan indbringer jeg en sag for Huslejenævnet?

Hvis du vil indbringe en sag, skal du henvende dig skriftligt til Huslejenævnet. Du skal skrive, hvilke forhold du klager over. Huslejenævnet skal altid have en kopi af hele lejekontrakten. Hvis der findes andre bilag til sagen, fx breve, vil det være en god idé at vedlægge kopier af disse.

Sekretariat for Huslejenævnet

Ringsted Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Roskilde Kommune, som indebærer, at Roskilde Kommunes byrådssekretariat fra den 1. december 2007 varetager sekretariatsbetjeningen af Ringsted Kommunes huslejenævn. Al henvendelse og indbringelse af sager til huslejenævnet skal ske til

  • Roskilde Kommune, Byrådssekretariatet
    Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde
    Tlf. 4631 3113 - email: ullad@roskilde.dk

 

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke er tilfreds med afgørelsen?

Du kan inden for 4 uger anke Huslejenævnets afgørelse til boligretten.

Råd og vejledning

Huslejenævnet er ikke en rådgivningsfunktion og kan derfor ikke rådgive om f.eks. lejens størrelse. Har du brug for rådgivning så prøv:

 

Kontakt

Byrådssekretariatet

Sct. Bendtsgade 1, 4100  Ringsted
Tlf.: 5762 6010
Fax: 5762 6020
Send e-mail

Kontakt til Huslejenævnet

Al henvendelse og indbringelse af sager til Huslejenævnet skal ske til:

Roskilde Kommune
Juridisk Afdeling
Køgevej 80 - Postboks 100
4000  Roskilde
Tlf. 4631 3113
ullad@roskilde.dk