MED-aftale
På alle niveauer i Ringsted Kommune skal der være et samspil og en løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere.
MED-aftalen er med til at sikre, at denne dialog foregår. Grundlaget for MED-aftalen er ånden og indholdet i Ringsted Kommunes personalepolitik samt de centralt indgåede aftaler mellem KL og KTO.
Det betyder, at der er
- en reel og forpligtende indflydelse og medbestemmelse til medarbejderne på alle niveauer
- at arbejdsglæden og den enkelte ansattes behov for såvel personlig som faglig udvikling bliver tilgodeset gennem etablering af gode og udviklende arbejdsforhold
- optimal indflydelse på egen jobsituation og hverdag
Derfor har alle led i organisationen fokus på
- en styrkelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø
- det lokale samarbejde
- en kultur, hvor medindflydelse og medbestemmelse samt sikring af et sundt arbejdsmiljø er en naturlig del af beslutninger på alle niveauer.