printSkriv til Ringsted Kommune

Gratis Motion i det fri hver onsdag på Gå-i-Gang Stedet

”Gå-i-Gang Stedet” det udendørs motions- og mødested lige uden for Ringsted Svømmehal på Teglovnsvej 46 i Ringsted. Alle inviteres til at komme og ”Gå i Gang” med udendørs fitness.
08. 04. 2011
Gratis motion i det fri hver onsdag på Gå-i-Gang Stedet

- Vi mødes kl. 10.00-11.30 på onsdage, første gang den 4. maj 2011. Vi starter med lidt opvarmning, så bruger vi motionsredskaberne, og vi kan f.eks. gå stavgang, spille Vikingespil eller spille Krolf, der en mellemting mellem golf og kroket, og så er der mulighed for lette boldspil, fortæller Lis Andersen, der er DGI-instruktør og kører nogle af Gå-I-Gang-holdene.

 

Alle aktiviteterne er med til at træne kredsløb, styrke, balance og koordination. Gå-i-Gang er for alle aldersgrupper og er skabt i samarbejde mellem kommunen, patientforeningerne og DGI. Alle kan være med, også selv om man ikke har så mange kræfter:

 

- Synes du, at det er svært med de store udfoldelser, så kom og vær med alligevel, for vi sørger for, at der er plads til alle. Vi har den holdning, at der er bedre at komme og prøve at være med, end at sidde derhjemme og gøre ingenting, siger Ringsted Kommunes sundhedskonsulent Malene Søbygaard.

 

For at lære hinanden at kende, drikker motionsholdet kaffe sammen én gang om måneden. Det er gratis at deltage – kun kaffen koster lidt. Husk vandflasken. Har du spørgsmål så ring til Lis Andersen. Tlf. 57 61 48 53 mob. 2927 0444.

 

Søg i nyheder