printSkriv til Ringsted Kommune

Ny postlov og mulighed for dispensation

Søg dispensation, hvis du ikke selv kan hente post i brevkasse ved skel eller brevkasseanlæg.
25. 03. 2011
Ny postlov og mulighed for dispensation. Foto: Colourbox

1. maj 2011 træder en ny postlov i kraft. Det betyder, at posten leveres i skel eller i postkasseanlæg.

 

Inden udgangen af 2011 skal alle danske husstande have en postkasse stående ved fortovet.

 

Etageejendomme skal allerede nu være forsynet med samlede postkasseanlæg, der er direkte tilgængelige for postbuddet ved opgangen eller ejendommens indgangsparti.

 

Hvad betyder det for dig?

Det er husejeren, der er ansvarlig for, at postkassen er placeret korrekt inden 1. januar 2012. Postkassen skal være placeret ved indgangen til parcellen dvs. ved fortovet eller vejen. Bor du i landejendom, skal der dog højst være 50 meter mellem boligen og postkassen.

 

Hvis du ejer et fritidshus er der to forskellige regelsæt:

  1. Hvis dit fritidshus ligger på en udstykning, som er foretaget før 1. januar 1973 gælder de generelle regler.
  2. Er udstykningen efter 1. januar 1973, skal ejerforeningen opstille et centralt postkasseanlæg.

 

Mulighed for dispensation

Hvis du af fysiske eller psykiske årsager ikke selv er i stand til at hente din post i postkassen, har du mulighed for at søge om dispensation, som i Ringsted Kommune bevilges via Myndighedsenheden, hvorfra ansøgningsskema kan rekvireres.

 

Du kan også hente skemaet her (pdf-format).

 

Dispensationsreglerne er for etageejendomme gældende fra 1. maj 2011 og alle øvrige ejendomme fra 1.januar 2012.


 

Søg i nyheder