printSkriv til Ringsted Kommune

Budgetforlig i Ringsted

Budgetforlig med fokus på folkeskole, bedre børnepasning og natur er på plads mellem Venstre, Socialdemokraterne og SF i Ringsted. Her kan du i øvrigt læse alle partiernes forslag til budget 2012.
28. 09. 2011
Budgetforlig mellem Venstre, Socialdemokraterne og SF i Ringsted. Foto: Colourbox

Venstre, Socialdemokraterne og SF har indgået forlig om budgettet for 2012. I aftalen mellem de tre partier vejer den nye skolestruktur, der netop nu er i høring, meget tungt med et beløb på kr. 27 millioner til fremtidens folkeskoler. Derudover er der fundet flere penge til børnepasningen for de mindste børn i daginstitutionerne med kr. to millioner om året. Her skal pengene gå til flere ansatte samt fokus på tidlig udvikling og læring. Og endeligt har de tre partier afsat ekstra midler til vedligeholdelse og kontrol med vandløbene og Agenda 21 aktiviteter.

 

Besparelser droppet, men skøjtebanen lukkes

I budgetforliget ligger også en række besparelser. Én af besparelserne er, at skøjtebanen på Torvet lukker, fordi udgifterne til skøjtebanen - både den daglige drift og genopretningen af plænen - hele tiden har været større end forventet. Et andet element i forliget er, at beslutningen om etableringen af Historiens Hus udskydes til efter 2015, fordi partierne ønsker at afvente den statslige og regionale udvikling på museumsområdet.

 

En række af de besparelser, der også har været fremme i debatten, er i øvrigt droppet af de tre partier. Det gælder blandt andet den øgede betaling i SFO'erne, besparelser på specialundervisningen og ændring af åbningstiderne i Ringsted Svømmehal.

 

Visionen som vejen frem

De tre partier har desuden udarbejdet en række hensigtserklæringer, der udpeger de indsatsområder, som de tre partier ønsker, der skal være særligt fokus på i 2012. Hensigtserklæringerne ligger i direkte forlængelse af Byrådets nye vision og indeholder blandt andet et fokus på at fastholde folk på arbejdsmarkedet, samarbejde omkring erhvervsudvikling, udvikling af nye metoder i kommunen, indsatser i forhold til kommunens klimaplan samt adgang til natur og bortledning af de stigende nedbørsmængder.

 

Her kan du læse hele budgetaftalen mellem Venstre, Socialdemokraterne og SF samt deres hensigtserklæring for 2012:

 

Her kan du læse de øvrige partiers budgetforslag for 2012 (pdf-filer):

 

  • Det Radikale Venstre
  • Det Konservative Folkeparti
  • Liberal Alliance                                                 
  • Dansk Folkeparti

                                                        

     

    Der er ikke indkommet et budgetforslag fra Enhedslisten.



  •  

    Søg i nyheder