printSkriv til Ringsted Kommune

Genbrugspladsen kan modtage mindre mængder dagrenovation

AffaldPlus+ har søgt Ringsted Kommune om at kunne modtage dagrenovationsaffald på Genbrugspladsen på Møllevej.
08. 11. 2011
Genbrugspladsen kan modtage mindre mængder dagrenovation. Logo AffaldPlus

Det giver Genbrugspladsen mulighed for at modtage dagrenovationsaffald i mindre mængder i vinterperioden, når vejret forhindrer renovatøren i at hente affald hos den enkelte borger, samt når borgere har behov for at komme af med ekstra dagrenovationsaffald ved f.eks. nedbrud af frysere mv.

 

Det er kommunens vurdering, at denne driftsændring ikke vil medføre øget forurening, og at der ikke skal udføres yderligere miljømæssige foranstaltninger eller vilkårsændringer i den eksisterende miljøgodkendelse.

 

Derfor kræver det ansøgte ikke, at der skal gives yderligere godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1.

 

Klage over godkendelsespligt

I henhold til Bekendtgørelse nr.1640, § 21, stk. 1 om listevirksomheder, kan afgørelsen ikke påklages til anden administrativ myndighed.

 

Såfremt afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal sagen, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101, være anlagt senest 6 måneder fra afgørelsen er meddelt.

 

Søg i nyheder