printSkriv til Ringsted Kommune

Nye skoleledere klar i Ringsted

Med den nye skolestruktur i Ringsted får kommunen ni skoler fra august 2012. De nye ledelsesteam for de ni skoler i Ringsted er nu udpeget.
15. 12. 2011
Nye skoleledere klar i Ringsted

Ringsted Byråd vedtog mandag aften en ny struktur for skolerne i kommunen, der blandt andet betyder, at de tre skoler i Kværkeby, Vetterslev-Høm og Allindelille lukkes fra august 2012. Samtidig etableres der en ny overbygningsskole for 7.-9. klasse på den nuværende Sdr. Parkskole.

 

For at komme i gang med arbejdet med at få den nye skolestruktur på plads til august 2012 er de nye ledelsesteams på skolerne og SFO’erne i den nye skolestruktur allerede nu udpeget af Ringsted Kommunes Børne- og Kulturforvaltning.

 

Grundlaget for udpegningen af de nye ledelsesteams har bl.a. været ledelsesprofiler, som skolernes medarbejderudvalg og skolebestyrelser har været med til at udarbejde.

 

Skolelederne på de ni skoler bliver:

  • Asgård/Benløse Skole: Lars Bang
  • Dagmarskolen: Jørgen Bøllingtoft
  • Kildeskolen: Vibeke Havre
  • Nordbakkeskolen: Lisbeth Lindeqvist
  • Overbygningsskolen: Peter Lund
  • Søholmskolen: Peter Tellerup
  • Valdemarskolen: Henrik Østergaard
  • Vigersted Skole: Jette Wase Hansen
  • Ådalsskolen: Annette Petersen

 

Ringsted Kommunes børne- og kulturdirektør, Nina Eg Hansen, ser frem til, at arbejdet med den nye skolestruktur nu for alvor kan komme i gang ude på skolerne:

 

”De nye skoleledelser vil nu bruge den næste tid til at fordele opgaverne imellem sig og til at forberede skoleåret 2012-2013. Og i løbet af foråret skal de nye skoleledelser sammen med elever, forældre og politikere drøfte, hvilke indsatsområder der skal prioriteres på de nye skoler. Vi ser alle frem til at få omsat den nye struktur til en rigtig god skole for eleverne i kommunen”, siger Nina Eg Hansen.

 

Søg i nyheder