Kanosejlads på Susåen
For at sejle på Susåen skal du købe en nummerplade til din kano.
06. 03. 2012
Du skal udfylde et ansøgningsskema, som du finder på www.naestved.dk/kano eller under selvbetjening under Natur og friluftsliv. Har du ingen computer, kan du få sendt skemaet ved at kontakte Borgerservice på 5588 5588.
For at købe en nummerplade til din kano kræver det, at du har bopæl, sommerhus, jordlod, eller del af en jordlod i Næstved, Sorø, Ringsted eller Faxe kommune.
- Hjemmehørende kan søge om maksimum 2 nummerplader
- Bredejere om maksimum 5 nummerplader
- Skoler, foreninger og klubber uden sejlads som primært formål om maksimum 5 nummerplader
- Skoler, foreninger og klubber med sejlads som primært formål om maksimum 10 nummerplader
Nummerpladen gælder for 3 år (2012 – 2014) og koster 206 kr. pr. styk. Kommunen må maksimalt sælge 800 nummerplader i alt til hjemmehørende både herunder skoler, foreninger og klubber. Bredejere kan altid købe nummerplader. Nummerplader sendes fra Borgerservice hver onsdag.
Har du spørgsmål, kan du dels læse mere om betingelserne for kanosejlads på www.naestved.dk/kano eller i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. maj 2009, som regulerer sejladsen på Susåen på www.retsinformation.dk.
Bemærk, hvis du ikke opfylder kriterierne, kan du alligevel komme ud og sejle ved at købe en gæstenummerplade via Kongskilde Friluftsgård på 5784 9277.